Europæisk tørke skaber ny efterspørgsel efter danske kartofler
Risikoen for mangel betyder, at det kan betale sig at gøre en ekstra indsats for at holde de danske kartofler i vækst og sikre størst muligt udbytte, vurderer BJ-Agro.

Kartoffelmarker, ikke kun i Europa, men også i Danmark, viser tegn på tørke og begyndende afmodning. Ifølge BJ-Agro er det vigtigt at holde planterne i vækst så længe som muligt for at sikre udbytte og kvalitet. Foto: BJ-Agro
Vejrsituationen i Europa har på kort tid ændret markedsudsigterne for kartofler. Efter flere måneder med alvorlig tørke og hedebølger i store dele af Europa er udsigten til en betydelig overforsyning blevet afløst af risikoen for mangel.
Bekymringen for kartoffelforsyningen har betydet, at der igen er efterspørgsel efter overskydende kartofler fra Danmark, hvor vandingskapaciteten er stor. Også i Danmark er sporene efter sommerens tørke imidlertid begyndt at vise sig i markerne. Derfor er der heller ikke her udsigt til en lige så stor avl som tidligere forventet.
- Derfor er det ekstra vigtigt at få så meget som muligt ud af de kartofler, der stadig gror derude, fastslår Benny Jensen, der er kartoffelekspert og direktør i rådgivningsvirksomheden BJ-Agro.
Ifølge ham er det netop nu vigtigt, at kartoflerne får optimal næring og beskyttelse mod sygdomme og skadedyr, så væksten kan fortsætte så længe som muligt.
Mangler sjældent kun kvælstof
Det er især stivelseskartoflerne, der med fordel kan holdes i vækst længe endnu. Andre kartoffeltyper kan dog også have behov for ekstra næring og plantebeskyttelse for at sikre optimal størrelse, kvalitet og udbytte.
- Det gælder både proces-, lægge- og stivelseskartofler. Ud over beskyttelse mod sygdomme og skadedyr er det især bladgødskning med fokus på kvælstof, fosfor, kalium og mikronæringsstoffer, der kan holde gang i væksten omkring begyndelsen af august, forklarer Benny Jensen.
Selv om afgrøden begynder at blive lysere, er det ifølge ham sjældent kun kvælstof, den mangler.
- Mange marker kan slet ikke følge med til at levere nok fosfor op i bladene til, at der er tilstrækkelig energi til knoldfyldningen. Det gælder ikke mindst den vigtige stivelsessyntese, som skal kunne forløbe optimalt. Derfor bør bladgødskning med eksempelvis Flex N18 ofte suppleres med 10-15 liter Flex Bladfosfor pr. hektar, siger han.
Husk mikronæringsstofferne
På sandjord og især i marker, hvor størstedelen af kaliumtilførslen er sket gennem organisk gødning, kan kartoflerne være udfordrede, fordi de ikke har optaget tilstrækkeligt med kalium tidligt i væksten.
Ifølge BJ-Agro viser mange planteanalyser nu et lavt kaliumindhold, ligesom mangelsymptomer kan ses i mange marker.
– Ud over større følsomhed over for tørke og stress fører for lidt kalium også til for tidlig afmodning, dårligere omlejring af stivelse og lavere udbytter. Alvorlig mangel kan ikke længere genoprettes, men ved at tildele en til tre behandlinger med 40 liter Flex Bladkali pr. hektar kan væksten holdes i gang, og de værste stress- og udbyttetab kan begrænses, siger Benny Jensen.
Endelig er mikronæringsstoffer som zink, bor og kobber ifølge rådgiveren særligt vigtige sidst på sæsonen.
– Bor bidrager til skindstyrke og lagerholdbarhed i knoldene, mens zink og kobber beskytter bladene mod sol, ozon og stress. Her anbefales en til to behandlinger med to til tre liter Flex Kartoffelopstart pr. hektar. Produktet består netop af de tre mikronæringsstoffer, forklarer Benny Jensen.






































