Formanden endte med den røde tale

- Nogle steder bliver vi mistænkeliggjort i stedet for at få anerkendelse for, at Danmark er det eneste land i verden, hvor landbruget har indgået en så epokegørende aftale (trepartsaftalen, red.). Og hvor vi deler – og går all in – på det omgivne samfunds ønske om natur, rene fjorde og klimamål. Det er ærlig talt rigtig træls, sagt på godt jysk.

Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, gjorde det på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde klart, at den seneste tids debat om kvælstof, erstatningsfri regulering, og den manglende politiske blåstempling af trepartsaftalen ærgrer ham.

Derfor har han arbejdet med en grøn, en gul og en rød tale på sit skrivebord. Den grønne var den første, der blev skrevet – og også den første, der blev skrottet.

- Det var den, jeg skulle have holdt, hvis den aftale, vi lavede i juni, uden videre rabalder var blevet vekslet til en politisk rammeaftale. Det gjorde den ikke. Den gule var den, jeg skulle holde, hvis der – efter det rabalder, som der jo så kom – alligevel nåede at lande en aftale. Den version er også skrottet, lød det fra talerstolen med henvisning til, at forhandlingerne er afbrudt.

En aftale landbruget kan se sig selv i

Derfor var det den røde tale, Søren Søndergaard leverede i Herning.

- Den røde var den, jeg skulle holde, hvis der endnu ingen aftale var. Derfor kan jeg heller ikke – som jeg havde håbet – bruge min beretning på at brede den politiske rammeaftale og perspektiverne i den ud, sagde formanden og understregede, at han stadig forventer, de aktuelle forhandlinger ender med en politisk aftale, som landbruget kan se sig selv i.

- Som I ved, brugte vi i treparten stort set al vores vågne tid i et halvt år på at afveje en aftale på en atomvægt. Det gjorde alle parter både sagligt, professionelt og fagligt. Og ikke mindst gjorde vi det med respekt for den nødvendige fortrolighed i rummet, sagde Søndergaard og vurderede, at det var en af grundene til, at det kunne lade sig gøre.

Største bedrift for naturen nogensinde

- Hvis aftalen står – og bliver gennemført konsekvent og med det aftalte tempo, vil det, udover at skabe rammerne for dansk landbrug generationer frem, potentielt være den største bedrift for naturen i Danmark nogensinde, sagde Søren Søndergaard, og understregede – hvis aftalen står.

- Men, tilføjede formanden, nu er forhandlingerne om den politiske aftale så rykket ind på Christiansborg – og ud i pressen. Og der lækkes ifølge Søren Søndergaard til medier, der gives interviews og laves mellemregninger – og det har forhalet forhandlingerne.

- Det er dybt frustrerende at se på, fordi vi i landbruget står og stamper i boksen som en flok galopheste, der venter på at komme ud over stepperne.

- Det er ikke noget nyt for vores erhverv at omstille sig og forandre sig. Og mange steder er de lokale foreninger og lodsejere i fuld gang – også med forberedelserne til at implementere den grønne trepart. Men vi afventer startskuddet. Og for hver dag, der går, kommer de deadlines, der er ridset op i aftalen, tættere og tættere på, fastslog Søren Søndergaard.

Står ikke på mål for alt

Søren Søndergaard tilføjede, at Landbrug & Fødevarer ikke står på mål for hvad som helst, Folketinget kan forhandle sig frem til.

- I landbruget har vi ikke for vane at udskrive en blankocheck – og det gør vi heller ikke her. Men jeg er fortrøstningsfuld i forhold til, at der nok skal komme en aftale, som vi kan se os selv i, fastslog L&F-formanden og slog fast, at det er i landbrugets egen interesse at komme i mål.

- Det her handler også om at beskytte og sikre vores legitimitet. At sikre fremtidens landbrugere og de kommende generationer en tilværelse, hvor rammevilkårene ikke er til evig forhandling. Og hvor verdens bedste fødevareproducenter kan koncentrere sig om deres faglighed frem for at være en evig politisk kastebold.