Planteavler til demonstration: - Ellers sker der ingenting

Hvis alle bliver hjemme og siger, at en demonstration alligevel ikke hjælper, sker der i hvert fald ingenting.

Det er budskabet fra planteavler Peter Fuglede fra Borupgaard I/S i Vendsyssel, der er blandt deltagerne, når landmænd demonstrerer ved Christiansborg mod den nye kvælstofregulering.

- Det er rart at vise flaget på den måde, og så er det vigtigt for mig at støtte op om dem, der gør noget. For hvis alle går derhjemme og siger, at sådan noget ikke hjælper, så sker der i hvert fald slet ingenting, siger Peter Fuglede.

Han vil samtidig gerne være fysisk til stede ved Christiansborg, når politikerne stemmer om reguleringen.

- Det er sådan set for at se dem i øjnene, imens de stemmer.

Ved ikke, hvad fremtiden bringer

Bag beslutningen om at deltage ligger en stor frustration over den usikkerhed, Peter Fuglede oplever omkring den kommende regulering.

- Vi føler os urimeligt behandlet. Vi ved ikke, hvad vi skal tro, vi ved ikke, hvad vi må, og vi ved ikke, hvad fremtiden siger. Reelt set står vi sådan set med en pistol for panden. Det er sådan, jeg ser det, forklarer han.

Hvis der samtidig var mulighed for at navigere bedriften gennem kravene, ville situationen ifølge planteavleren være en anden. Men sådan oplever han det ikke.

- Så hedder det vårbyg med efterafgrøder og brak på resten, og det er ikke nemt at have en rentabel drift på det, understreger han.

Frygter udvikling mod mindre selvforsyning

Borupgaard I/S driver 800 hektar planteavl, og netop afgrødevalget er et af de steder, hvor han frygter, at reguleringen vil få meget konkrete konsekvenser.

I dag dyrkes en bred palette af afgrøder på bedriften, blandt andet brødhvede, kikshvede, havre til gryn, vårbyg til malt og vårbyg til foder, græsfrø og raps til madolie.

Han frygter, at den alsidighed bliver kraftigt begrænset.

- Vi går reelt set fra en god blanding af højværdiafgrøder og afgrøder til konsum til rent faktisk kun at dyrke vårbyg til foder. Det er kun med til at accelerere den udvikling, vi ser imod, at vi bliver mindre og mindre selvforsynende, understreger han.

Kan ikke genfinde tallene

Kritikken handler for Peter Fuglede ikke alene om konsekvenserne for afgrødevalget. Han stiller også spørgsmål ved det grundlag, som reguleringen bygger på.

Bedriften har ifølge planteavleren gennem en længere årrække brugt et anseeligt beløb på målinger, men resultaterne stemmer efter hans opfattelse ikke overens med de tal, myndighederne lægger til grund.

- Vi har gennem en lang årrække brugt et anseeligt beløb på at gøre statens arbejde. Vi kan ikke genfinde de tal, som ministeriet kommer med, og de er slet ikke lydhøre over for os, fortæller han.

Han oplever, at bedriftens egne resultater ikke bliver tillagt tilstrækkelig betydning.

- Det er ligesom om, at de kun accepterer det, der foregår i et regneark, påpeger han.

Netop forskellen mellem beregningerne og det, Peter Fuglede mener at kunne måle ude på bedriften, gør reguleringen vanskelig at acceptere.

- Hvis det så reelt havde nogen effekt, det, de ville lave, kunne man måske forstå det hen ad vejen. Men når vi ikke kan genfinde de beregninger ude i virkeligheden, så er det svært for os at forstå, siger han.