LandboSyd fokuserer på vandplaner

På et virtuelt medlemsmøde onsdag 5. maj åbent for alle går formanden for LandboSyd, Mogens Dall, sammen med næstformand Ingrid van den Hengel mere i dybden med regeringens udspil, og hvad LandboSyd gør for at afbøde skaderne i forbindelse med regeringens kvælstofudspil.

Mødet får også en stærk faglig vinkel, idet planteavlsrådgiver Mogens Munk og adm. direktør Sune Aagot Sckerl åbner væktøjskassen i udspillet og forklarer om detaljerne.

Mødet afsluttes med en mere lokal sag fra Aabenraa kommune om vandingstilladelse.

- Grundlaget for vandplanerne er noget makværk, og dermed er kravene til landbrugets indsats uacceptable. Alene målene for vandplanerne er fuldstændig uopnåelige, og en lang række faktorer i markerne og ikke mindst i farvandene er ikke slet ikke med i planerne. Planerne er udtryk for danske enegang, og vi skal have en second opinion, selv om miljøminister Lea Wermelin krampagtigt afviser det, siger Mogens Dall.

Læs også