Raser over dommen fra Egedal: - 100.000 kroner er ikke en fuld og hel erstatning

Afgørelsen om en engangserstatning på 100.000 kroner pr. hektar for pesticidfri drift i al fremtid i Egedal Kommune til syv lodsejere er ikke en hel og fuld erstatning, som det ellers er blevet udlagt. Det siger formand for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (BG), Ulrik Lunden i en kommentar til dommen.

- Egedal-afgørelsen viser desværre, at der på ingen måde er givet fuld og hel erstatning, som grundlovens paragraf 73 ellers forudsætter, når der er tale om så indgribende restriktioner, som tilfældet er i BNBO- og Indsatsplansdiskussionen, siger Ulrik Lunden og fortsætter:

- Intet i afgørelsen kompenserer landmanden for tabt fremtidig indtjening. Det er heller ikke korrekt, at en engangssum på 100.000 kroner pr. hektar landbrugsjord indeholder erstatning til produktionsanlæg, maskinpark, siloer, og så videre, siger Ulrik Lunden.

Erstatningssummen var ellers blevet næsten fordoblet hos Overtaksationskommissionen, efter at Egedal Kommune i sin tid havde spillet ud med en erstatning på 40-55.000 kroner pr. hektar til landmændene. Taksationskommissionen nåede til samme resultat som kommunen, men i sidste uge blev der sat punktum i sagen med en forhøjelse til 100.000 kroner til alle landmænd for ikke at måtte sprøjte deres arealer ved Bjellekær Kildeplads.

Var tilfredse med dom

Det var advokat Håkon Djurhus, der førte sagen, og han var tilfreds med Overtaksationskommissionens afgørelse.

-To overtaksationskommissioner hver med særlig sagkyndig ekspertise har nu behandlet de principielle sager fra Beder og Egedal. Jeg har haft den opgave at sikre, at der tilkendes fuldstændig erstatning. Det manglede bare. Det fremgår direkte af loven, men faktum er også, at ejendommene begrænses stærkt af forbuddene, sagde han i forbindelse med den endelige afgørelse.

Kan få alvorlige følger

Men afgørelsen er ifølge Ulrik Lunden formuleret med en sådan omhu, at den med sikkerhed gør det mere end vanskeligt og formentlig umuligt at søge erstatning den dag, landmændene i Egedal Kommune må opgive deres dyrkningsret.

- I afgørelsen står der, at »som følge af den manglende adgang til at kunne benytte pesticider må det forventes, at der vil kunne opnås et lavere udbytte. Lodsejerne ophørte med at anvende pesticider tilbage i 2017. Overtaksationen kunne ved besigtigelsen den 1. juni 2021 konstatere, at der allerede på nuværende tidspunkt er et stort ukrudtstryk«, hedder det.

Og det kan få alvorlige følger ifølge BG-formanden.

- Det vil sige, at der allerede er taget højde for, at udbyttet bliver ringere og ringere. Lodsejerne får derfor mere end vanskeligt ved at få yderligere erstatning den dag, de må opgive driften. Tilbage står banken og kreditforeningen med det endelige tab, siger Ulrik Lunden og fortsætter:

- Det er en direkte hån fra L&F`s side at omtale sejren som »fuld erstatning«. Deres advokat bør skamme sig. Det kan ikke passe, at vi skal tie – tværtimod skal vi råbe ud fra hustagene, at en landmands maskinpark, siloer og staldanlæg skal erstattes akkurat ligesom minkavleren skal have erstatning for sine bure, maskiner og øvrige produktionsbygninger, siger Ulrik Lunden.

Evighedsforringelser

Han påpeger, at der er tale om en evighedsforringelse af landmandens virksomhed, der skal omsættes til et engangsbeløb, og hvor tabet ikke kun er selve jordværditabet, men mere end det.

- Man tilbyder ikke erstatningsjord, således at landmanden kan fortsætte sin drift. Man giver ham heller ikke en løbende sum til at erstatte det løbende driftstab. Man giver ham end ikke kompensation for jordens reelle fald i værdi, efter jorden på sigt bliver mere eller mindre værdiløs, siger Ulrik Lunden.

- Må opgive dyrkningsret

Med afgørelsen fra Overtaksationskommissionen må de berørte landmænd ifølge BG-formanden opgive dyrkningsretten på arealerne, da man ikke vil kunne få økologitilskud til jordene, fordi der er givet erstatning for sprøjtefri dyrkning, hvilket sætter en stopper for økologisk dyrkning.

- Uden økologitilskud er økologi ikke rentabelt. Derfor er vinderne landbrugets modstandere. Herudover er der kun tabere: forbrugerne, erhvervslivet og landmændene, der skal betale for dyrere vand, grundvandet som ikke bliver renere, fødevareerhvervene og beskæftigelsen, siger Ulrik Lunden.

Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse har stævnet staten ud fra den vinkel, at det er staten, der har givet kommunerne en i princippet uindskrænket hjemmel til indgreb mod landmandens ret til at dyrke sin jord med brug af fuldt lovlige og godkendte pesticider. Derfor fortsætter Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse bestræbelserne på at få underkendt retsgrundlaget for dette overgreb på den grundlovssikrede ejendomsret, lyder det fra Ulrik Lunden.

- Hvad kan Thomas og Jens Peder Rasmussen (som forventes ramt meget hårdt af restriktionerne, red.) syd for Aarhus bruge afgørelserne i Egedal og Beder til? De ved nu, at den erstatning, de kan se frem til, er småpenge i forhold til den håbløse situation, deres bedrift med 1.000 søer og 7-30 kg-grise kommer i, siger Ulrik Lunden og fortsætter:

- De kan intet bruge afgørelserne til. De har hverken mulighed for eller interesse i at omlægge til økologi og er stavnsbundet til deres jord og produktionsanlæg.