SF vil have markante CO2-krav på landbruget

SF vil kunne støtte en regering efter valget, hvis klimapolitikken er mere ambitiøs end hidtil indeholder markanter CO2-reduktioner i landbruget.

Det skriver TV2.

- SF kommer ikke til at skrive under på et regeringsgrundlag, uden at CO2-ambitionerne for landbruget er med. Det nytter ikke noget, at vi igen og igen har høje ambitioner på industriens vegne, på husholdningers vegne og på hele Danmarks vegne, men at landbruget slipper fri, siger formand Pia Olsen Dyhr til TV2.

Konkret kræver SF en fordobling af de allerede aftalte reduktioner af CO2 på cirka fem millioner tons frem mod 2030. Altså en reduktion på ni til ti millioner tons.

For at nå målene lægger partiet op til syv punkter. Udover CO2-afgift på landbruget gælder det blandt andet flere krav til husdyrbrug og mindre areal, der vil betyde færre husdyr.

På listen er også, at lavbundsjorde skal tages ud af drift.

Læs også