Gratis ESG-rapport skal hjælpe landmænd

De fleste landmænd sætter jævnligt gang i tiltag, der påvirker bedriftens miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige bæredygtighed positivt. Men det kan være svært at vise omverden alle de gode ting, man gør på bedriften og måske har gjort i lang tid.

Derfor lancerer Seges Innovation nu en digital ESG-rapport, som gør det muligt for landmanden at dokumentere sine tiltag inden for miljø, sociale forhold og ledelse på systematisk vis. Rapporten bliver en del af landbrugets digitale klimaværktøj ESGreenTool.

- Med den nye rapport kan landmanden nu få kredit for de mange gode tiltag, der sættes i gang i det daglige arbejde på bedriften. Rapporten kan for eksempel bruges over for banker og samarbejdspartnere, der vil have dokumentation for landmandens ESG-indsats, siger Jens Bligaard fra Seges Innovation.

Den digitale rapport får navnet ESGreenTool Report og bliver gratis at bruge. Værktøjet lanceres i juni 2023.

Læs også