Jacob Jensen slår nu fast, at aftalen i regeringsgrundlaget på klimaområdet vil være den vigtigste rettesnor i forhold til forhandlingerne om en CO2-afgift.
Det kan godt være, at Svarer-udvalgets rapport bliver omdrejningspunktet i den grønne trepart, der skal i gang med at forhandle deres anbefalinger i udarbejdelsen af en CO2-afgift.
Men når de endelige politiske forhandlinger på området skal gøres færdige på Christiansborg, vil principperne om, at en CO2-afgift ikke må koste arbejdspladser eller konkurrenceevne i landbruget stadig være alfa og omega.
Sådan lyder det fra fødevareminister Jacob Jensen i et intervew med Agriwatch.
- Det er den politiske aftale, som vi har i regeringsgrundlaget, og som er rammen for, hvordan vi som regering agerer – også ovenpå på Svarers faglige indspil. Så det er det, der er meldingen til landmændene, som selvfølgelig sidder og bekymrer sig for, hvad der skal ske herfra, siger han til mediet.
Ikke udsigt til en afgift taget én til én fra Svarer-rapporten
I sidste uge ville hans ministerkollega, økonomiminister Stephanie Lose, ellers ikke forholde sig til, hvordan beskæftigelsen i erhvervet ville være i fremtiden.
- Jeg tror ikke, man kommer til at kunne sige præcis, hvordan landbruget vil udvikle sig. For som jeg også sagde, så når man går tilbage og kigger, så er landbruget jo også over tid blevet meget mindre arbejdskraftintensivt. Så der vil jo altid være en udvikling. Så det kommer ikke til at kunne være sådan, at vi bare kan beslutte, at nu er der præcis det samme antal arbejdspladser, sagde hun i forbindelse med sidste uges Kvægkongres i Herning.
Ifølge Svarer-rapporten vil en implementering af en af de tre løsningsmodeller en-til-en koste et sted mellem 2.000 og 8.000 arbejdspladser i fødevareklyngen. Og det vil gå værst ud over beskæftigelsen i landdistrikterne og yderområder i Danmark.
Forhandlingerne på Christiansborg om en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer starter først, når den grønne trepart har afleveret sine anbefalinger. Det sker senest i juni måned.