Med et øget antal ulve i Jylland er der sket flere ulveangreb den seneste tid. Nu vil formand for L&F Kvæg, Christian Lund, have miljøminister Magnus Heunicke (S) til at få et større fokus på problematikken.
- Jeg blev ked af det på fåreavlerens vegne. Jeg synes jo, det er skrækkeligt.
Sådan lyder det fra Christian Lund, efter at en fåreavler ved Brørup i sidste weekend måtte konstatere, at hans fårebesætning havde været udsat for et voldsomt ulveangreb.
To af fårene havde mistet livet, mens 25 andre var blevet skambidt i en sådan grad, at de efterfølgende måtte aflives.
Christian Lund siger, at det for ham er afgørende, at man kan undgå store angreb på husdyr fra ulve.