En allerede årelang strid om indførelsen af et sprøjteforbud i et område på 625 hektar i Beder i Aarhus Kommune bliver nu endnu længere.

Landbrug & Fødevarer har nemlig nu gjort alvor af tidligeres tiders trusler og formelt besluttet, at afgørelsen fra for nylig i Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor Aarhus Kommunes sprøjteforbud blev stadfæstet, skal behandles i retten. Landbrug & Fødevarer repræsenterer i sagen ni landmænd, der samlet tegner sig for omkring 100 hektar jord i det berørte område

I Landbrug & Fødevarer er man uforstående overfor afgørelsen, der ifølge organisationens jurister og faglige eksperter er vedtaget på et forkert grundlag, da det ikke er dokumenteret, at der skulle være en særlig risiko ved brug af ellers godkendte sprøjtemidler på netop de arealer.

- Det er helt normalt, at landmænd rundt om i landet bliver enige med både kommuner og vandværker om at finde en god løsning, hvis der er et ønske om for eksempel sprøjtefri zoner. Det samarbejde bakker vi op om. Men vi vil ikke finde os i, at kommunerne bare ruller hen over landmanden med krav uden at vurdere, om der er andre mindre indgribende løsninger, siger Martin Merrild, formand i Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

Aarhus Kommunes argument for et totalt sprøjteforbud uden tidsbegrænsning er ifølge Landbrug & Fødevarer for vidtgående, fordi der ikke kan sættes lighedstegn mellem den måde, man arbejdede på i landbruget tidligere og så i dag, hvor de godkendte midler er underlagt den skrappeste godkendelse.

- Der skal være tillid til, at statens godkendelse af sprøjtemidler er i orden, og at nutidens godkendte midler ingen risiko udgør for drikkevandet. Det bør kommunerne også have tillid til.  Ellers bliver det regulering på frygt og følelser i stedet for faglighed, siger Martin Merrild.

Kommer til at tage et par år

Overfor Effektivt Landbrug forklarer Landbrug & Fødevarers chefjurist, Charlotte Bigum Lynæs, at det er Miljø- og Fødevareklagenævnet, som bliver sagsøgt, da det er her, at Aarhus Kommunes sprøjteforbud er blevet blåstemplet.

- Kan man så forestille sig, at kommunen alligevel har en interesse i den retssag? Det kan man nok godt. Rent teknisk juridisk har kommunen så mulighed for at biintervenere i sagen til støtte for nævnet, siger hun.

Hvor lang tid kommer det her til at tage?

- Det kommer til at tage et par år. Det gør det blandt andet fordi, at det er helt afgørende, at vi kan finde en egnet syn- og skønsmand.

Hvad sker der med lodsejerne, som har fået forbuddet?

- Forbuddet er i kraft, og vi forventer nu, at taksaktionsdelen (spørgsmålet om erstatning, red.) også påbegyndes. Altså at kommunen sender alle til taksation, fordi lodsejerne har afvist de erstatningskrav, som kommunen har tilbudt dem. Den proces, der nu starter, er selvfølgelig at finde den rigtige erstatning, så de kan få den hurtigst muligt, siger Charlotte Bigum Lynæs.

I Landbrug & Fødevarer er man af den opfattelse, at Aarhus Kommune har tilbudt en alt for lille erstatning til de berørte landmænd.

Politik