Agerskovgruppen går til EU med spildevandssag

EU’s institution for borgerklager modtager nu en anmodning om at tage spildevandssagen fra Danmark op. I anmodningen præsenteres sagens problemstilling set med landbrugets faglige og juridiske øjne.

Agerskovgruppen - med formand Jens Peter Aggesen og advokat Hans Sønderby Christensen i spidsen - retter nu henvendelse til EU i den danske spildevanssag.

En sag hvor landbruget i Danmark som bekendt er fortørnet over, at kommunale rensningsanlæg sender millioner af liter urenset spildevand ud i det danske vandmiljø, uden konsekvenser for de kommunalt ejede rensningsanlæg.

Konsekvenserne mærkes imidlertid i det danske vandmiljø og hos de danske landmænd, som mødes med statslige restriktioner på dyrkningsfladen, fordi vandmiljøet lider, vurderes det i landmandskredse.

Sagen havner nu hos EU’s institution for borgerklager – det såkaldte PETI-udvalg. Det sker efter anbefaling af europaparlamentsmedlem Margrethe Auken (SF), som har opfordret til, at sagen rejses i EU-systemet. Auken har i en mail til Agerskovgruppen tilbudt at bære sagen frem i parlamentet, hvis der først sendes en klage til PETI-udvalget. Og det sker nu.

Anmoder EU om at tage fat

Klagen sendes til EU-systemet som et såkaldt juridisk andragende, og er i praksis en anmodning til EU’s institution for borgerklager om at tage sagen op. I anmodningen præsenteres problemstillingen i spildevandssagen set med Agerskovgruppens faglige og juridiske øjne.   

Heraf fremgår det blandt andet, at den danske regerings afgiftsstruktur er sammensat sådan, at den tilskynder kommunerne til at øge udledningen af spildevand direkte fra renseanlæg til naturen. Både af N og af ukendte miljøfremmede stoffer. 

- Udover at spare penge på afgift gælder for de kommunalt ejede forsyningsselskaber heller ikke et krav om, at størrelsen af denne omkostningsfrie forurening skal kunne måles. De massive udledninger fra renseanlæggene antager et omfang af cirka 150.000 gange årligt direkte til miljøet, pointeres det.

Udledninger direkte i naturen

Udledningerne er ifølge Agerskovgruppen kendetegnet ved at gå direkte i naturen.

- Kun 1/3 af kommunerne indberetter antal overløb, hvilket udtrykker, at udledningerne fra de ukendte 2/3 formentlig er endnu højere end hos dem, der indberetter, fremgår det blandt andet af anmodningen.

Man pointerer videre over for klageinstansen i EU, at mængderne kendes ikke, eftersom der ikke gælder krav om opsætning af måler. Det pointeres også, at der i Danmark slet ikke foreligger en definition på, hvad et overløb er.

- Vi kræver, at staten får bugt med den ufaglige og retsstridige regulering af dansk landbrug. Og vi kræver, der bliver sat en prop i kloakkerne, og at der kommer målere på rensningsanlæggene. Vi anmoder ydmygt EU om at få standset de afgiftsfrie og gratis udledninger, som ingen har overblik over størrelsen af.

- Vi vil ikke finde os i, at danske landmandsfamilier og dansk fødevareproduktion undermineres af offentligt svineri, siger Agerskovgruppens formand Jens Peter Aggesen til Effektivt Landbrug.  

Miljøindsats undermineres

Videre i anmodningen til EU forklares det, at ifølge statens egne beregninger over mængden af N, som udledes, overstiger mængden af udledt N i 2016 og 2017 nu de krav, som for 2020 er iværksat imod landbruget om fjernelse af 3.500 tons N. 

- Eller sagt med andre ord undermineres den bekostelige miljøindsats rettet mod fødevareproduktion af de kommunalt ejede renseanlægs udledninger, fastslås det af Agerskovgruppen.

- Det strider mod EU-retten, at staten tillader kommunerne at svine direkte ud i miljøet, mens landmændene reguleres hårdere og hårdere på deres fødevareproduktion.

- Kommunerne tilskyndes ovenikøbet til det, for de sparer afgift på det spildevand, de lukker udenom renseanlægget, og det strider mod både vandrammedirektivet og byspildevandsdirektivet. Det udgør traktatbrud, har advokat Hans Sønderby Christensen gentagne gange forklaret her i avisen.

Organisk bundet udledninger

EU’s klageinstans mødes også med det faglige argument, at udledningerne fra de kommunalt ejede selskaber er kendetegnet ved at være organisk bundet.

- Det vil sige, at N fra husholdninger - populært udtrykt - »stjæler« ilten fra vandområderne på samme måde som udledning fra gyllebeholdere gjorde, før de blev lukket. I modsætning til udledning fra landbruget, som først har gennemgået jordens eget filter, denitrifikation, forbruger udledninger fra husspildevand ilt til blandt andre fisk, forklares det i anmodningen.

Ifølge Agerskovgruppen beregner den danske stat udledningernes størrelse med en usikkerhedsmargin på 200 procent.

- Denne urimeligt høje usikkerhedsmargin indikerer, at problemets reelle omfang er ukendt for staten samt over, at den danske stat systematisk undlader at pålægge kommunerne krav, som fører til et præcist overblik.

- Eftersom størrelsen af dansk landbrugs udledninger fra fødevareproduktionen beregnes af den danske stat - som den totale udledning til vandmiljøet fratrukket blandt andre kommunale udledninger - er tallene for landbruget nødvendigvis for høje svarende til den mængde offentlig udledning, som er ukendt, lyder det.

Har EU’s strengeste regler

Agerskovgruppen pointerer slutteligt, at dansk landbrug reguleres efter Europas strengeste regler.

- Hele landet reguleres, jf. nitratdirektivet, som om det var sårbart. Godkendelsesproceduren for pesticider er EU's strengeste. Gødningskvoter fastsættes derfor på det strengest mulige niveau. Senest er yderligere skærpelser indført. Restriktionerne er således så betydelige, at fødevareproduktionen tvinges ned. Det skyldes, at landmændene tvinges til at så efterafgrøder i stedet for produktionsafgrøder, forklares det.

- Til gengæld har kommunerne tilladelse til at lade slam med N og især stort indhold af P og ukendte miljøfremmede stoffer udbringe på marker. Som direkte konsekvens af ovenstående bebrejdes landmændene for forurening, som de kommunalt ejede forsyningsselskaber foretager.

jll@effektivtlandbrug.dk

telefon 63 38 25 48

 

Klagens kerne

  • Efter Agerskovgruppens vurdering foreligger en Traktatkrænkelse i forhold til overtrædelse af byspildevands- og vandrammedirektivet derved, at staten tilskynder til, at renseanlæggene forøger deres skader på naturen ved at forøge skjulte udledninger fremfor at reducere forureningen
  • Derved tilsidesætter den danske stat sin forpligtelse til loyalt at gennemføre EU's regler i national ret i overensstemmelse med deres indhold og formål
  • Udledningerne foretages »miljøregnskabsmæssigt« på landmændenes bekostning, fordi landbrugets udledning beregnes som total udledning minus renseanlæggenes udledning. Derved tilsidesættes det EU-retlige retssikkerhedsprincip
  • Det EU-retlige »forureneren-betaler-princip« tilsidesættes effektivt både pga. afgiftsstrukturen og ved, at landbruget bebrejdes forurening foretaget af det offentlige selv

 Kilde: Agerskovgruppen

Læs også