Vandplansagen, der lige nu kører ved Højesteret, er vigtigere end nogensinde lyder det fra Bæredygtigt Landbrug, der mener, at sagen kan bremse regeringens kvælstofplan,
Den store vandplanssag, som Bæredygtigt Landbrug p.t. kører ved Højesteret, handler om at imødegå en stor braklægningstrussel. Den er derfor mere aktuel og mere vigtig end nogensinde efter regeringens nylige fremrykning af efterafgrøde-krav – forklarer direktør Hans Aarestrup og faglig direktør Jørgen Evald Jensen i en pressemeddelelse.
- Vi forudså det her, allerede da vi stævnede staten for tre år siden. Efterafgrøde-kravene har været der hele tiden – de er bare blevet rykket et år frem, forklarer Hans Aarestrup.
- Man kan kun gøre det, der lægges op til, på dyrkningsfladen, hvis man samtidig braklægger en tredjedel af dansk landbrugsjord. Det kan godt være, det ikke er det, politikerne har i tankerne – men det er konsekvensen af det, politikerne sætter i værk, supplerer Jørgen Evald Jensen.
Bæredygtigt Landbrug stævnede NaturErhvervstyrelsen samt Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) for de omstridte vandområdeplaner den 23. december 2016. Stævningen skyldtes, at det faglige fundament bag planerne er mangelfuldt, og at usikkerhed og fejlslutninger præger planernes tilblivelse. Eksempelvis har Bæredygtigt Landbrug hele vejen igennem været fortørnet over, at der i planerne bliver fokuseret på kvælstof-reducerende tiltag i områder, hvor der ingen kvælstofproblemer er.
Bæredygtigt Landbrug gør gældende, at den danske implementering strider mod EU-retten – og man forsøger derfor at få Højesteret til at sende vandplanssagen videre til EU-Domstolen.
- Vi kommer aldrig nogensinde i mål med at nå ned på de ønskede 44.700 tons kvælstof. Ikke medmindre man vil afvikle dansk landbrug. Og det vil kræve enorme offentlige summer at godtgøre danske landmænd for disse indgreb. Men det håber vi som sagt at få rettens hjælp til at forpurre”, siger Jørgen Evald Jensen.