Kødbranchens Fællesråd ophører

Kødbranchens Fællesråd vedtog den 13. december 2018 at gå i likvidation.

Landbrug & Fødevarer oplyser i en pressemeddelelse, at bestyrelsen har nedsat et likvidationsudvalg bestående af den tidligere fungerende bestyrelsesformand Peder Philipp, sektordirektør Nicolaj Christoffersen samt brancheorganisationens advokat.

Udvalget har i den kommende tid til opgave at håndtere de praktiske opgaver i forbindelse med likvidationen.

Forud for likvidationen besluttede Kødbranchens Fællesråd at afsætte et betydeligt beløb af brancheorganisationens formue til en indsats, som skal fremme nuancer om det danske oksekød i den offentlige klimadebat.

 

Læs også