I et brev til fødevareminister Mogens Jensen (S) beder Landbrug & Fødevarer om flere virkemidler til at opfylde miljøkravene.
Når det kommer til miljøvirkemidler, så mangler der alternativer til efterafgrøder. Det har Landbrug & Fødevarer længe ment, og nu forsøger organisationen sig med at skrive et brev til fødevareminister Mogens Jensen (S).
Brevet er underskrevet af viceformand Thor Gunnar Kofoed og planteformand Torben Hansen.
- I takt med at efterafgrødekravet stiger de kommende år, er vi alvorligt bekymret for, at planteproduktionen destabiliseres i en sådan grad, at det ikke bare økonomisk, men i særdeleshed også for miljøet, vil have store negative konsekvenser, indleder de to brevet.
Her bliver den relativt nye minister oplyst, at allerede i 2013 anbefalede man i Natur- og Landbrugskommissionen, at fremtidens regulering i langt højere grad skal forfølge opfyldelse af miljø- og naturmål frem for at sætte begrænsninger for produktionen.
- Det er helt afgørende, at det sikres, at landmanden ikke straffes unødigt ved at låse produktionsmulighederne på baggrund af det foregående års vejrlig
Torben Hansen og Thor Gunnar Kofoed, henh. plante- og viceformand, L&F
Og at en ny regulering skal skabe større gennemskuelighed og fleksibilitet, hvor den enkelte landmand i videst muligt omfang selv kan tilrettelægge sin gødningsanvendelse, dyrkningspraksis og husdyrproduktion samtidig med, at miljøkravene overholdes
- Men anbefalingerne om større fleksibilitet og flere virkemidler til opnåelse af miljøkravene er langt fra indfriet. I landbrugserhvervet oplever vi, her seks år efter Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger blev lanceret, at de to reelt anvendelige virkemidler med videnskabeligt fastsatte miljøeffekter stadigvæk er begrænset til normreduktion og efterafgrøder, lyder det i brevet.
Skal ikke straffes unødigt
Her gør man især opmærksom på reglerne, der er trådt i kraft i år, når det kommer til efterafgrøderne. Reglerne har tvunget landmænd ud i at etablere efterafgrøder sent på året. Senere etablering betyder, at den kvælstofreducerende effekt nedskrives.
Som reglerne er, betyder det, at landmanden fratrækkes kvælstofkvote i det efterfølgende produktionsår uden at have mulighed for at genvinde den tabte kvælstofkvote fra efterafgrødebanken eller ved udlæg af et større areal med efterafgrøder.
- Det er helt afgørende, at det sikres, at landmanden ikke straffes unødigt ved at låse produktionsmulighederne på baggrund af det foregående års vejrlig, lyder det fra Thor Gunnar Kofoed og Torben Hansen.
Fra de to lyder det, at tidlig sået vinterkorn kunne være en mulighed som alternativt virkemiddel. Det vil den være, hvis man ændrer omregningsfaktoren fra 1:4 til 1:2. Noget man mener at have fagligt belæg for at gøre.
Landbrug & Fødevarer foreslår foruden dette, at ministeren nedsætter en særlig arbejdsgruppe, som får til formål at gentænke den nuværende kvælstofregulering med henblik på at imødekomme de anbefalinger og hensigter, som Natur- og Landbrugskommissionen fremsatte for fremtidens regulering i 2013.
lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 22 67 35