Orla Østerby er ikke længere landbrugsordfører for Det Konservative Folkeparti, efter det er kommet frem, at han har udvist grænseoverskridende adfærd over for partikollegaen Brigitte Klintskov Jerkel.
Ledelsen i Det Konservative Folkeparti har frataget Orla Østerbys ordførerskaber efter, at den er blevet bekendt med en række episoder, hvor han har udvist grænseoverskridende adfærd over for sin partikollega Brigitte Klintskov Jerkel.
Sådan lyder udmeldingen i en pressemeddelelse fra Det Konservative Folkeparti.