Miljøminister vil se nærmere på skarv-problem
Miljøminister Lea Wermelin (S) kan efter at have talt med sin styrelse ikke genkende billedet af, at skarven er hovedsynder, når det kommer til tilbagegang af fisk i vandløb. Hun vil dog se nærmere på problemstillingen.

Skarven tager i disse år godt for sig af retterne i de danske vandløb og søer. Foto: Henrik Sieben
Skarven ser ud til at tage godt for sig af retterne i de danske vandløb og søer, så der til trods for mange års stor indsats i blandt andet vandområdeplanerne, stadigvæk sker fald i bestanden af fisk.
Sådan lød det i løbet af sommeren i år fra DTU Aqua.
- Det er især stalling og bækørred, der er gået dramatisk tilbage, ligesom også den stærkt truede snæbel, som der er brugt omkring 150 millioner kroner på at redde fra at blive udryddet, har det virkelig dårligt. Og meget tyder på, at det er skarven, der er hovedsynderen, sagde Niels Jepsen, seniorforsker i midten af juli til Jyllands-Posten.
Nu har miljøminister Lea Wermelin (S) så også kommenteret problemet med den fiskeglade fugl. Det sker i et skriftligt svar i Folketinget til Venstres Erling Bonnesen. Fra ministeren lyder det:
- Som det også følger af artiklen (i Jyllands-Posten, red.), er både forskere og Dansk Sportsfiskerforbund bekymret for skarvens påvirkning af vandløbene, og jeg vil derfor se nærmere på problemstillingen.
Fra Lea Wermelin lyder det dog også, at Miljøstyrelsen, der hører under Miljø- og Fødevareministeriet, over for hende har oplyst, at styrelsen ikke kan foretage en entydig vurdering af skarvens – og andre dyrs – betydning for fiskebestandene i de danske vandløb.
Hun skriver, at Miljøstyrelsen har henvist til, at flere rovdyr som odder og sæl, andre fugle som for eksempel fiskehejre samt rovfisk som for eksempel gedde også tager fiskene i vandløbene.
- Skarv, som kan fiske i både kystvande og ferske vande, er således kun én af flere prædatorer (rovdyr, red.), men Miljøstyrelsen vurderer, at det ikke kan udelukkes, at skarven lokalt kan have en betydelig indflydelse på fiskebestandene, skriver Lea Wermelin.
Hun forklarer, at der i disse år årligt reguleres cirka 9.000 skarver, hvilket er en stigning på cirka 2.000 skarver i forhold til 2014, og cirka 2.000 reguleret ved dag- og natrastepladser eller ved vandløb for netop at beskytte bestande af udtrækkende smolt, stalling, ål, snæbel, laks og ørred.
Snæbel ikke akut truet
Ministeren afviser i øvrigt samtidig, at laksefisken snæblen er i akut fare for udryddelse i Danmark. Snæblen findes, lyder det fra ministeren, i dag kun i væsentlige bestande i to vandløb i Sønderjylland, og det er her, der igennem de seneste 30 år er anvendt cirka 150 millioner kroner på et stort naturgenopretningsprojekt, som skulle bevare den.
- Miljøstyrelsen har oplyst, at den seneste bestandsopgørelse af snæblen viser en fremgang i Vidå og Ribe Å. Bestanden er ifølge Miljøstyrelsen således ikke akut truet, men fortsat lille og sårbar, lyder det fra Lea Wermelin.
I forbindelse med at Venstres Erling Bonnesen for nylig bad ministeren om at svare på udfordringerne med skarven og fisk, lød det fra Venstremanden:
- Vi skal have tydeliggjort, at det er forkert, når nogle jævnligt forsøger at give landbruget skylden for, at der nogle steder ikke er så mange fisk, som der før har været. Det er godt at få afdækket omfanget af, hvor mange fisk skarven, men også andre fugle, tager, siger han,
lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 22 67 35