Miljøminister Lea Wermelin bliver mødt af traktor-demonstrerende sønderjyske landmænd, når hun mandag den 6. januar lægger vejen forbi Gråsten Landbrugsskole. Bag traktordemonstrationen står Agerskovgruppen.
Mandag den 6. januar besøger miljøminister Lea Wermelin fra kl. 13-15 Gråsten Landbrugsskole i forbindelse med et fagligt nytårsmøde arrangeret af LandboSyd.
Men allerede kl. 10.30 vil traktor-demonstrerende sønderjyske landmænd tage opstilling foran skolen i protest over den landbrugspolitik, som regering og folketing for tiden fører. En demonstration, der er arrangeret af Agerskovgruppen.
- Det er efterafgrødekravet, der har slået hovedet på sømmet, lyder det fra Jens Peter Aggesen, Agerskovgruppen, om baggrunden for traktordemonstrationen.
- Det handler om 50 procents udlægning af efterafgrøder. Det er ganske enkelt uladsiggørligt. Svineproducenter kan ikke producere tilstrækkeligt med hvede under de vilkår, og det vil medføre stor import af hvede, fortsætter Jens Peter Aggesen, der samtidig peger på, at det samlet vil øge CO2-udledningen.
Situationen er kritisk
Hos LandboSyd forstår chefrådgiver Helge Lorenzen godt frustrationen og vreden hos mange landmænd.
- Jeg forstår godt, hvis man forud for mødet vil demonstrere. Jeg ville også demonstrere, hvis det var mig. Man bør sætte hårdt ind hér, siger Helge Lorenzen.
Han peger på andelen af efterafgrøder, der i Sønderjylland mange steder betyder 30,2 procent målrettede efterafgrøder, dertil kommer 14,7 procent pligtige efterafgrøder og yderligere et husdyrefterafgrødekrav på ca. 2 - 6 procent. Det bringer den samlede andel med efterafgrøder op på ca. 50 procent.
- Så vil mange landmænd lide et voldsomt stort økonomisk tab, konstaterer Helge Lorenzen, der samtidig peger på, at værdifuldt kvælstof kan vaskes ud, når den sene vårsæd udsættes for kraftig nedbør, før kvælstoffet er optaget. Og det vil så igen påvirke udbyttet i negativ retning. Måske flyttes dele af udvaskningen fra efterår til forår, og det er sandsynligvis også dårligere for havmiljøet.
Forstår ikke konsekvenserne
Helge Lorenzen håber, at så mange landmænd som muligt vil møde op på Gråsten Landbrugsskole, da han vurderer situationen som meget alvorlig for landbruget – måske endda mere end mange landmænd selv – og især politikerne på Christiansborg - er klar over:
- Jeg tror slet ikke, at mange landmænd helt har forstået konsekvensen af det hér. Det er forfærdeligt, at miljøministeren heller ikke har forstået det. Det er sket over hals og hoved, fastslår Helge Lorenzen.
Han betegner både den samlede vedtagne kvælstofreduktion på landsplan på omkring 14.000 tons yderligere (fra de nuværende 59.000 tons til 44.700 tons), til ikke at være realistisk, da den simpelt hen bliver for dyr – både for landbruget og det øvrige samfund – ikke mindst med udsigt til omkring 680.000 hektar ekstra med efterafgrøder for at opnå den sidste del af kvælstofreduktionen, der skal findes i perioden 2021-2027.
Dansk fænomen
- Det nytter ikke, at vi kun får nye virkemidler, når det er målet, der er forkert. Jeg vil have politikerne til at fortælle forskerne, at de målsætninger, de har beregnet, er forkerte, og dem har vi ganske enkelt ikke råd til. Politikerne skal tage stilling til, om man vil afvikle landbruget eller ej, fastslår Helge Lorenzen.
Han noterer sig samtidig, at kravet om efterafgrøder er et rent dansk fænomen, da ingen andre lande i EU har noget i tilsvarende omfang. Det halter også hos kommunerne med at etablere de store vådområder, og landbruget har haft mange problemer omkring etablering af minivådområder.
Han vurderer heller ikke, at omlægning til økologisk drift vil være en løsning, da der også er kvælstofudvaskning hér, samtidig med, at udbyttet er lavere.
I forbindelse med traktordemonstrationen udenfor Gråsten Landbrugsskole serveres pølser, øl og vand, og der vil der være flere indlægsholdere. Blandt andre Vagn Lundsteen fra Agropro, Danmark, samt advokat Hans Sønderby, der tidligere har ført flere sager for landbruget.
john@landbrugsyd.dk
telefon +45 21 25 19 68