EU’s landbrugsministre har fokus på grøn omstilling i en ny aftale om landbrugspolitik, der hilses velkommen af fødevareminister Mogens Jensen (S) og af Landbrug & Fødevarer-formand Martin Merrild.
Natten mellem tirsdag og onsdag blev EU’s fødevare- og landbrugsministre enige om et kompromis for unionens landbrugsbudget de kommende syv år. Det skete efter to dages forhandlinger, der skulle få det kommende budget på plads.
Budgettet har været udsat i op mod to år af forskellige årsager, men med aftalen onsdag morgen kunne EU-Kommissionen indlede forhandlinger med EU-Parlamentet. Hvis alt går efter planen, vil en endelig aftale formentlig kunne falde på plads i starten af 2021.
Den aftale, der er landet i ministerrådet, indebærer, at 20 procent af støtten skal øremærkes til grønne støtteordninger – også kendt som »eco-schemes«, trods udbredt skepsis i flere østeuropæiske lande.
Grøn øremærkning
Som en del af kompromiset skal den ordning indfases gradvist i løbet af de første år, hvor medlemslandene har mulighed for at omprioritere penge, hvis alle muligheder for at anvende midlerne til grønne formål har været afsøgt.
- Det er positivt, at der er enighed om en grøn øremærkning, for det er et centralt redskab for at sikre EU’s grønne ambitioner og samtidig få alle medlemslande til at bidrage. Jeg havde gerne set en mere ambitiøs tilgang, men heldigvis ser det ud til, at Europa-Parlamentet kommer med et grønt mandat, så det er muligt, at det endelige kompromis kan blive mere grønt, siger fødevareminister Mogens Jensen (S).
Merrild er positiv
Og netop indførelsen af eco-schemes på EU-plan er noget, man hilser velkomment hos Landbrug & Fødevarer.
- Landbrug & Fødevarer har arbejdet for en model – de såkaldte eco-schemes, hvor man både kan sikre en positiv bundlinje i forhold til miljø og klima og i forhold til landmandens indtjening. Vi får kun en reel omstilling, hvis landmændene har en indtjening, som de kan investere i nye klima- og miljøvenlige produktionsmetoder, siger formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.
L&F-formanden glæder sig over, at ministerrådet er nået frem til et kompromis efter den langvarige proces. Ifølge Martin Merrild har det været vigtigt, at den enkelte landmand kunne få en afklaring omkring vilkårene for støttemidler.
- Vi har presset på for, at EUs landbrugspolitik skal have fokus på at understøtte en bæredygtig produktion af fødevarer. Det er vigtigt, at vi sikrer en fortsat opbakning fra befolkningen til den fælles landbrugspolitik. EU’s borgere og ikke mindst landdistrikterne har kæmpe fordele af, at vi er konkurrencedygtige ikke bare på vores hjemmemarked, men også globalt.
Positiv over for støtte
Generelt er der i EU-landene opbakning til den støtte, som unionen betaler til landbrug over kontinentet.
En ny undersøgelse, der er lavet af Eurostat i det såkaldte Eurobarometer, viser, at 56 procent af europæerne mener, at landbrugsstøtten skal øges over de næste ti år, 29 procent mener, at støtten skal være på samme niveau som nu, mens kun 12 procent mener, at støtten skal være mindre i fremtiden, end den er nu.
Bruttoarealmodel
I den aftale, som EU-landene har indgået, er det også gjort muligt at bruge den såkaldte bruttoarealmodel, som betyder, at landmænd kan lade hjørner med krat og våde pletter ligge uden at dyrke dem, uden at blive trukket i støtte.
Det samme gælder, hvis landbrugerne for eksempel går ind i projekter, hvor dræn afbrydes og vandniveauet genetableres på marker af klimahensyn. Aftalen åbner for, at medlemslandene selv kan beslutte, om det fremadrettet skal være mere fleksibelt.
- Det er en kæmpe sejr, at vi ikke længere tænker landbrugsstøtte meget firkantet. Traditionelt set har landbrugsstøtte – af gode grunde – været fokuseret på at sikre EU’s fødevareforsyning. I dag har vi en langt mere grøn tilgang til landbrugsproduktion, og det skal afspejles i landbrugsstøttens regler. Derfor er jeg glad for, at vi i denne aftale signalerer, at medlemslandene skal kunne belønne de landbrugere, der gør noget godt for natur, miljø og klima, siger Mogens Jensen, mens Martin Merrild tilføjer:
- Det lyder positivt, og det er en model, som Landbrug & Fødevarer har bakket op om. Det er godt for biodiversiteten – men det skal også være enkelt for landmanden. Ikke mindst det sidste mangler vi sikkerhed for.
Træder i kraft i 2023
Efter onsdagens aftale kan der nu indledes forhandlinger om en endelig aftale med Europa-Parlamentet, der nu vil fastlægge sin holdning til reformen.
Det ventes, at disse forhandlinger vil blive afsluttet i begyndelsen af 2021.
Den nye landbrugsstøtteordning træder efter planen i kraft fra 2023.
henning@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 20 96 66