I 2015 byggede landmand Holger Andersen en ny og mere miljøvenlig kostald på Ahlegaard ved Videbæk. Gården stod overfor et generationsskifte, og alt så ud til at være i orden.

Men på grund af forlænget sagsbehandling i Landbrugsstyrelsen er planen skredet, selv om stalden stod færdig i 2017. Her i 2019 har landmanden endnu ikke fået udbetalt de penge, han var blevet lovet.

Sagen om Holger Andersens staldbyggeri kom i fokus, da miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) onsdag var i samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, hvor han skulle give en forklaring på, hvordan det kunne være gået til, at mange landmænd endnu ikke har fået udbetalt penge fra Landbrugsstyrelsen under forskellige projektstøtteordninger.

Kan skade grøn omstilling

For den langsommelige sagsbehandling skaber flere problemer, mener miljøordfører hos Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen.

- Der er i hans (Holger Andersens, red.) situation endnu værre, at han står overfor et generationsskifte, som er umuligt at gennemføre, når man har to millioner kroner ude at hænge til staten, sagde Christian Rabjerg Madsen under samrådet og fortsatte:

- Han skal jo dække de mange penge i renter, som sådan et lån medfører. Han siger lige ud, at han kan simpelthen ikke anbefale nogle af sine kollegaer at søge nogen af de her puljer, fordi man mister troværdighed i forhold til finansielle partnere.

Ifølge socialdemokraten, der var blandt dem, der havde indkaldt til samrådet, risikerer sager som Holger Andersens at gå ud over den grønne omstilling.

- Den her type historier breder sig, og jeg er ikke i tvivl om, at det bremser investeringslysten, og det bremser landbruget i at komme i en grønnere retning, hvis man ikke kan regne med at få midler udbetalt, lød det fra Christian Rabjerg Madsen, der afsluttede:

- Problemet understreges af, at der er en kvart milliard, der bare ligger og samler støv, og som ikke er udbetalt, hvor flere af sagerne er to-tre-fire år gamle.

Ellemann er utilfreds

Holger Andersens sag vandt genhør hos miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

- Jeg synes, det er fint at hive sådan et eksempel frem, også for at understrege at det her handler om helt almindelige mennesker af kød og blod, som står i en vanskelig situation, sagde ministeren, der kunne fortælle, at der var blevet oparbejdet en ikke uvæsentlig pukkel af sager ved styrelsen.

- Den udfordring, som Landbrugsstyrelsen står overfor, er, at der ved årsskiftet var i alt 524 åbne udbetalingsanmodninger fra landmænd, som havde gennemført deres projekter, og der gav udbetalingsanmodninger på 289,1 millioner kroner, sagde Jakob Ellemann-Jensen til samrådet.

Han var utilfreds med tingenes tilstand, sagde han.

- Det giver sig selv, at som ansvarlig minister kan jeg ikke være tilfreds, når landmænd, der vil gøre en indsats både for miljøet og for dyrevelfærden, skal vente så længe på den forudsatte betaling. Både jeg og Landbrugsstyrelsens direktør har ved flere lejligheder tilkendegivet, at vi beklager de lange sagsbehandlingstider, som kendetegner nogle af projektstøtteordningerne på nuværende tidspunkt.

Ifølge Jakob Ellemann-Jensen hænger de lange sagsbehandlingstider sammen med, at der ofte er tale om meget komplekse sager om udbetaling af støttemidlerne til projekter.

- Styrelsen er i fuld gang med at behandle sagerne på nuværende tidspunkt, men det er ikke alle sager, som er lige lette at gå til. Ofte er der brug for at foretage høringer af landmænd for at få indhentet de nødvendige oplysninger, og det forlænger selvfølgelig også sagsbehandlingstiden, sagde ministeren og fortsatte:

- Landbrugsstyrelsen skønner, at sagsbehandlingstiden på for eksempel kvægstaldsordningen tager 44 timer pr. sag. Og det er altså klart, at når der er optaget 145 sager på den her ordning, så kræver det rigtig mange ressourcer at gå igennem alt det her.

Taskforce i gang med oprydning

Ved årsskiftet iværksatte Landbrugsstyrelsen efter den delvise udflytning til Augustenborg en arbejdsgruppe, der skal rydde op i de mange sager, samt sikre, at der ikke ophober sig nye sager fremadrettet, fortalte ministeren.

- Jeg ved, at Landbrugsstyrelsen inddrager den viden, som man har opnået på baggrund af de her seneste projektstøtteordninger, ved opsætning af de nye ordninger, hvor der er et stort fokus på at gøre det lettere at ansøge, men også at gøre det lettere at administrere.

Ifølge Jakob Ellemann-Jensen har der også været problemer med ansøgninger, der ikke var fuldstændige.

- Den slags ansøgninger kræver som regel en høring, og det kræver altså manuel sagsbehandling. Et samarbejde med Price Waterhouse Coopers på udbudskontrol har vist, at cirka 60 procent af sagsbehandlingerne kunne undgås, hvis ansøgeren kom med de relevante bilag i første omgang. Det vil sige, at en del af de kræfter, man bruger på sagsbehandlingen ville kunne spares, hvis der ikke skulle udarbejdes alle de her høringer.

Ifølge ministeren har den oprettede arbejdsgruppe arbejdet sig igennem 20 procent af sagerne. Ud af de 524 anmodninger blev de 462 modtaget efter 1/1-2019. Det forventes, at gruppens arbejde er færdigt den 1. juli.

Politik