Valgkamp har givet stor medvind til fælles naturudspil fra L&F og DN
Politikere fra både rød og blå blok har i løbet af valgkampen gentagne gange talt varmt for det naturudspil, som L&F og DN præsenterede i februar, og som handler om, at 100.000 hektar landbrugsjord skal tages ud af drift. Glædeligt, men det forpligter også, lyder det fra vand- og naturchef i L&F.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har som mange andre politikere i valgkampen flere gange fremhævet det fælles naturudspil fra L&F og DN. Her ses han i samtale med L&F-formand Martin Merrild under Roskilde Dyrskue for et par år siden. Arkivfoto
Når politikere taler klima i årets valgkamp, så er det bestemt ikke usædvanligt, at debatten er drejet ind på det udspil, som Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening i fællesskab præsenterede i februar.
En udspil, der går ud på, at der skal laves en storstilet prioritering af multifunktionel jordfordeling, som kan sikre udtagning eller ekstensivering af landbrugsdriften på op imod 100.000 hektar landbrugsjord.
Under den store »statsministerduel« søndag aften mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udfordreren Mette Frederiksen (S) blev udspillet nævnt igen.
Det var statsministeren, der bragte det op.
- Landbruget er en øm tå. På den ene side så har vi et af verdens mest klimavenlige landbrug, som også laver ny teknologi, som resten af verden med fordel ville kunne tage til sig, hvis man vil redde kloden.
- På den anden side er der også udfordringer ved landbruget, og der skal vi se på – vi tog en lille smule hul på det sidste år – men der skal vi så, sådan som Naturfredningsforeningen og Landbrug & Fødevarer har peget på, se, om der er nogle landbrugsjorder, som kan udtages og gives tilbage til naturen, sagde Lars Løkke Rasmussen, der dog understregede, at der er brug for penge, hvis udspillet fra de to organisationer skal føres ud i livet.
Fra Mette Frederiksen lød det, som det har gjort flere gange før, at hun og Socialdemokratiet er klar til at se på jordfordeling.
Ligger på rygmarven
Fra Landbrug & Fødevarer lyder det fra viceformand Thor Gunnar Kofoed, at udspillet er et bevis på, at den dialogsøgende linje, som organisationen har ført, og som den tidligere også har høstet kritik for, virker.
- Det her viser, at den linje vi har valgt fra Landbrug & Fødevarer, hvor vi rækker hånden frem og laver aftaler med samfundet, i dette tilfælde DN, virkelig har været den rigtige strategi. Der er jo blevet taget positivt imod det her alle steder, siger han.
- Nu håber jeg, at det her bærer frugt ind i det nye regeringsgrundlag, så vi bliver taget med i løsningen i stedet for at være en del af problemet, siger Thor Gunnar Kofoed.
Fra vand- og naturpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer, Anders Panum, lyder det, at det er glædeligt, at udspillet har fået så meget medvind politisk.
- Det (udspillet, red.) er vel næsten blevet en rygmarvsrefleks hos mange politikere, når man snakker om landbrug, klima og natur. Og det er vi selvfølgelig godt tilfredse med. Men det forpligter selvfølgelig også, hvis vi skal til at have taget den her jord ud af produktion, fortæller han.
En af de udfordringer der ligger, hvis politikerne efter valget gør alvor af deres mange positive tilkendegivelser omkring udspillet, er at få landmænd til at gå med i projektet. Effektivt Landbrug har blandt andet allerede fået læserhenvendelser, som sætter spørgsmålstegn ved, hvordan sådan en storstilet udtagning af landbrugsjord skal foregå.
Frivillighed en nøglerolle
Står det til udspillet fra DN og Landbrug & Fødevarer, så spiller frivillighed en nøglerolle, lyder det fra Anders Panum.
- Det er vores indtryk, at der er rigtig mange landmænd i landet, som har lavtliggende jorde, som vil være interesseret i at komme af med den på en god måde. Men selvfølgelig vil der være nogle, som ikke vil, og her ligger det helt klart i vores aftale med DN, at så er det sådan det er.
- Og nogle gange så er det sådan, at sådanne ting skal modnes. Det kan godt være, at der er nogle, der ikke synes, at det er en god idé nu, men så om 20 år eller i forbindelse med et generationsskifte ændrer mening. Under alle omstændigheder ender det her jo ikke med, at der fra den ene dag til den anden sker en omlægning, siger Anders Panum.
I udspillet fra L&F og DN kan man læse, at organisationerne anbefaler, at indsatsen når det kommer til multifunktionel jordfordeling, skal prioriteres i ådale, lavtliggende landbrugsarealer, kulstofrige jorde og i områder, hvor myndighederne har besluttet at øge beskyttelsen af drikkevand.
Også landbrugsbedrifter, der ligger uhensigtsmæssigt i forhold til ammoniakfølsom natur, skal prioriteres.
Ikke helt slut med kreaturer
Fra Anders Panum lyder det, at det i øvrigt heller ikke er utænkeligt, at der på nogle af de arealer, som bliver taget ud, stadig kan gå kreaturer i forbindelse med naturpleje.
- Men det vil nok være i mindre omfang end tidligere. Det kommer lidt an på, hvor meget, som man vil ændre på hydrologien i et sådant område siger, siger han.
