Rådgiver modtager ærespris

Formand Henrik Terp (tv.) overrækker æresprisen »Det Knækkede Plovskær« til seniorrådgiver Erik Sandal, Velas, der blandt andet er tidligere bestyrelsesmedlem i FRDK og FRDK PløjefriRådgiver. Foto: FRDK
Seniorrådgiver Erik Sandal, Velas, har modtaget Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark, FRDKs, ærespris »Det Knækkede Plovskær«.
Det skete ved foreningens 25-års jubilæum, der blev afholdt forleden på Sanderumgaard på Fyn.
Prisen gives til personer, der gennem deres virke har bidraget til kendskabet og udbredelsen af pløjefri dyrkning i Danmark.
Erik Sandal har været beskæftiget med pløjefri dyrkning og conservation agriculture helt tilbage fra starten af 00’erne, hvor han var ansat hos Seges.
Senere blev han ansat hos LMO, det nuværende Velas, hvor han var en af drivkræfterne bag projekterne OptiTill og OptiPlant.