Fynboer sagde ja tak til fusion

Klapsalver efter et klart ja til fusionen med LMO, da Centrovice forleden holdt ekstraordinær generalforsamling. Foto: Erik Hansen
Medlemmerne af den fynske landboforening Centrovice har sagt ja til at fusionere rådgivningsselskabet med østjyske LMO. Det skete i forbindelse med en ekstraordinær generalforsamling i Centrovice forleden. LMO’s otte ejerforeninger har allerede stemt for forslaget om at indgå i fusionen, der nu bliver Danmarks største rådgivningsselskab.
Den nye virksomhed vil beskæftige knap 600 medarbejdere og omsætte for cirka 400 millioner kroner årligt og repræsentere kunder og medlemmer over hele Fyn, i Jylland samt på Sjælland og Lolland-Falster.
Rent teknisk indtræder Centrovice i LMO, fordi det østjyske selskab i forvejen er et I/S ejet af sine otte medlemsforeninger, hvor altså foreningen Centrovice bliver det niende medlem af ejerkredsen.
Den nuværende direktør for LMO, Jan Winther, bliver direktør for den nye virksomhed. Den nuværende direktør i Centrovice, Louise Helmer, har takket nej til stillingen som vicedirektør for den nye virksomhed, og stopper efter eget ønske. Nis Kristian Hjort fra Børkop er formand for LMO, og han bliver også formand for den nye virksomhed, mens Torben Povlsen bliver en del af formandskabet.
Fusionen sker med virkning fra den 1. november. Fusionen forventes endeligt gennemført den 31. december.