Med et overskud på knap 4,3 millioner kroner har regnskabsåret 2019-2020 afspejlet de seneste års nye strategi og strømlining af egenproduktionen, lyder det fra gødningsmaskine-leverandøren Gøma.
Regnskabsåret 2019-2020 har været travlt hos Gøma, der er specialist i håndtering af naturgødning og har hovedsæde i Viborg.
De har nemlig leveret et driftsresultat på 8 millioner kroner mod sidste års 4,4 millioner kroner. Årets resultat før skat lyder således på 4,3 millioner kroner, næsten en firdobling i forhold til 2019, hvor resultatet var 1,1 millioner kroner. Soliditetsgraden er på 25,2.