Uno- X Landbrug stod klar med egen stand, da Langesømessen løb af stablen. Markedsdirektør Michael B. Hansen ser tilbage på en dag med faglig sparring, nye indsigter og gode møder med kunderne.
Den faglige sparring og de inspirerende snakke stod øverst på dagsordenen hos Uno-X Landbrug, da de torsdag i sidste uge deltog på Europas største messe for skovbrug, juletræer og pyntegrønt.
- Langesømessen er den eneste dedikerede skovmesse i Danmark, og for Uno-X Landbrug markerer den en tilbagevendende begivenhed, forklarede markedsdirektør for Uno-X Erhverv, Michael B. Hansen.
- Vores mål er at give aktørerne inden for skovbruget maksimal støtte gennem vores ydelser og services. Skovbruget er en vigtig del af vores forretning, og på Langesømessen får vi altid værdifulde indsigter i de nyeste tendenser og udviklinger i branchen, fortalte han og glædede sig over, at messen gav anledning til at mødes ansigt til ansigt med nuværende kunder og potentielle nye samarbejdspartnere.
Vigtig og synlig aktør
Med blandt andet bulk-leverancer af olie og smøremidler, ønsker Uno-X Landbrug at være en vigtig og synlig aktør, der både forstår kunderne og deres maskiner, så de kan levere den bedste og mest effektive rådgivning.
- Det er afgørende for os, at Uno-X’s produkter og services er af den bedste kvalitet, så kundernes maskiner kører optimalt og er i stand til at løfte de daglige opgaver, påpegede Michael B. Hansen.
- Med vores omfattende erfaring inden for skovbrug og en ægte interesse i og forståelse af vores kunders dagligdag, er vi i stand til at skræddersy de mest optimale og individuelle løsninger. Vi er fleksible og har mange tilpasningsmuligheder, og det er tydeligt, at det gør en forskel for vores kunder, at vi er en samarbejdspartner, der lytter og forstår deres behov.
Kvalitetsbevidst service
Michael B. Hansen forklarede videre, at fleksibiliteten og de skræddersyede muligheder blandt andet kommer til udtryk i form af fastprisaftaler, som er en gardering mod udsving i markedet, kredit og mulighed for udlån. Og så stiller de deres kvalitetsbevidste service og leveringssikkerhed som garantier.
- Relationen til vores kunder bygger på gensidig tillid, og vi er overbeviste om, at det helt tætte samarbejde gavner både dem og os. Vi tror på de langsigtede relationer, lød det.