bannerPos

Skovejere kan lave klimatilpasset skov med forandringsparate træer

Selv den lidt træge eg har faktisk fart på. Her en kun 10 år gammel egebeplantning der viser, at man relativt hurtigt får en skov. Fotos: Søren Paludan

AF: JACOB LUND-LARSEN

CHEFREDAKTØR
23-02-2019 08:30
Meget tyder på et varmere og mere ustabilt klima. Temperaturstigninger på 2 grader eller mere, flere storme, flere våde og flere tørre perioder. Det har alt sammen betydning for de træarter, man skal udvælge. Men det er der råd for, lyder det fra landskabskonsulent.

Det er en stor beslutning at plante skov. Design og plantevalg skal passe overens med de ønsker og mål, man har for skoven.  Og i tråd med den aktuelle debat om klimaforandringer, kan noget måske også føje et nyt ønske til listen – en klimatilpasset skov.

Og det kan faktisk lade sig gøre at tænke i de baner, hvis man planter forandringsparate træer, pointerer landskabskonsulent Søren Paludan fra Paludan ApS.

- Et fald i sommer-nedbøren på bare 10 procent vil svække de fleste træarter

Søren Paludan, landskabskonsulent

Han nævner, at gran har en omdriftstid på 50 år, bøg cirka 100 år og eg cirka 150 år. Men ingen kan sige, hvordan klimaet har det om 50-150 år.

- Alt tyder på et varmere og mere ustabilt klima. Temperaturstigninger på 2 grader eller mere, flere storme, flere våde og flere tørre perioder, nævner Søren Paludan.

Tilpasningsparate arter

Det har alt sammen betydning for de træarter, man skal udvælge.

- De skal både være robuste og have gode tilpasningsevner. Generelt er løvtræerne bedre rustet end nåletræerne. Nåletræerne rødgran og sitkagran har begge overfladiske rodsystemer. De er derfor udsatte for tørke og vælter let i storm. Douglasgran har dybe rødder, og står derfor bedre fast og kan også hente vandet fra dybere lag.

- Et fald i sommer-nedbøren på bare 10 procent vil svække de fleste træarter. Svækkede træer angribes lettere af skadevoldere som barkbiller. Rødgran og sitka er særligt udsatte, pointerer Søren Paludan.

Stor genetisk variation

Han forklarer, at træer med større genetisk diversitet generelt klarer sig bedst.

- Her er historien om calabrisk ædelgran interessant. Almindelig ædelgran gror i Mellemeuropa og Alperne, og er en almindelig benyttet art i dansk skovbrug. I det allersydligste Italien helt nede ved støvlen i de calabriske bjerge finder man også ædelgran.

- Disse har en langt større genetisk variation, end dem vi finder omkring alperne. I forbindelse med sidste istid, var mange af vore træarter trængt helt ned til alperne, hvor de overlevede i mindre enklaver eller refugier. Følgelig blev den genetiske variation indsnævret forklarer landskabskonsulenten, og tilføjer, at det ikke skete med den calabriske ædelgran.

- At skabe en variation, altså flere træarter i hver enkelt bevoksning, er også med til at sikre robusthed

Søren Paludan, landskabskonsulent

- Den calabriske ædelgrans større genetiske diversitet betyder, at denne race eller rettere proveniens klarer sig suverænt bedst uanset et varmere et køligere eller et mere tørt klima. Tilpasningsevnen er større, lyder det fra fagmanden.

Mere robust ask

Søren Paludan forklarer samtidig, at i de kaspiske bjerge i Iran findes et skovareal på godt 200.000 hektar, hvor der bl.a. er bøg, eg og ask. Her har istiden heller ikke huseret.

- Så måske plantematerialet derfra også har større genetisk variation, funderer han.

Søren Paludan forklarer, at den danske skovbrugsprofessor Palle Madsen håber i de kommende år at kunne teste plantemateriale netop fra de kaspiske bjerge under danske forhold.

- Måske det er muligt at finde mere robust ask, der kan klare askesygen mv., nævner han.

Ifølge landskabskonsulenten har moderne træer derfor ligheder med moderne medarbejdere i dagens virksomheder – alle skal være forandringsparate.

- Der er forskel på træarterne, men som nævnt med eksemplet ædelgran også forskel på racerne eller rettere provenienserne, som forstfolk kalder det. Både arts- og proveniensvalget er vigtigt for at få den robuste skov. At skabe en variation, altså flere træarter i hver enkelt bevoksning, er også med til at sikre robusthed.

I Miljøministeriets tilskudsordning til skovrejsning er der eksempelvis også et krav om minimum 10 procent indblanding.

Træer har god tilpasningsevne

I det hele taget er der meget at tænke på, når man planter skov.

- Træerne har imidlertid som langt de fleste levende organismer grundlæggende en generel høj tilpasningsevne, så man skal ikke være for bekymret.

Det gode råd ved skovrejsning er at skabe en spændende og varieret skov.

- Brug forskellige træarter, og altid med indblanding. Sørg for forskellige strukturer og farver og brug både løv og nåletræer. Det er godt for variation og dyreliv, lyder rådet.

Ægte kastanje kan vinde frem

En ny art, som Søren Paludan selv bruger i mange projekter, er ægte kastanje – også kaldet spisekastanje.

- Den gror hurtigt, har flotte farver, og med de lidt højere temperaturer kan man nu høste egne kastanjer i skoven.

Blandt nåletræerne ser Søren Paludan et stort potentiale i douglasgran og thuja, der begge er robuste og hurtigt voksende.

- De kommer i øvrigt begge fra Nordamerika hvor der heller ikke har været istid, pointerer konsulenten.

Sociale grise vokser hurtigere

Forskning viser, at genetisk selektion for sociale egenskaber øger tilvæksten hos krydsninger. Samtidig viser foreløbige resultater, at grise i grupper med høje sociale avlsværdier har færre ørebid og er roligere.

Arealet under vådfoderkrybben er ikke fast gulvareal

Miljøstyrelsen har i en række helpdisk-svar beskrevet, at arealet under vådkrybben ikke kan medregnes som andel af det faste gulv. Ifølge Seges Svineproduktion har husdyrbrug, som hidtil har medregnet arealet under krybbe som fast gulvareal, mulighed for enten en retlig eller fysisk lovliggørelse.

Fleksibiliteten er det vigtigste

Egentlig er Väderstad Tempo-præcisionssåmaskinen grundlæggende udviklet til i højt tempo at tilså klodens enorme majsarealer. På fynske Hofmansgave anvendes maskinen især fordi den er så fleksibelt og med samme præcision sår både roer, spinat, raps og majs, siger driftsleder Dennis Hansen.

Måske den perfekte såmaskine til maskinstationen og driftsfællesskaber

De kommende Espro-såmaskiner fra Kuhn vil ifølge importøren, MI, få mange nye features, som kun vil gøre maskinen endnu mere velegnet og fleksibel til maskinstationer, driftsfællesskaber og hos landbrug med maskinsamarbejder.

Vårbyghøst i juli

På Østfyn blev høsten af vårbyg indledt i denne uge. Blandt andet på Langløkkegård i Kullerup.

Køberne kommer tilbage i afgrødemarkedet

Der har ikke været den store efterspørgsel efter afgrøder hen over sommermånederne. Det er der til gengæld nu, hvor salgs- og høstpresset så småt ebber ud. Det er blandt andet Kina, der udnytter de forholdsvis lave priser for afgrøder og kollapset i dollarkursen til at booke store tonnager fra især USA.

Styr på efterafgrøderne

Nu, hvor høsten er i fuld gang, gælder det om også at få styr på efterafgrøderne.
Side 1 af 1887 (37730 artikler)Prev1234567188518861887Next