Gentagne afvigelser ved en Danish-kontrol får konsekvenser
- I yderste konsekvens kan Danish-certifikatet tages fra landmanden, hvis ikke han får rettet op på de afvigelser Danish-kontrollen finder ved deres kontrol. Grisefagdyrlæge Anne Ovesen minder om, at det kan have store konsekvenser, hvis besætningen ikke er klar til et Danish kontrolbesøg – ikke mindst hvis afvigelser gentager sig.
Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris har blandt andet udarbejdet seks gode råd til et vellykket Danish-besøg. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
- Jeg er ingen ekspert i Danish-kontrol og sanktioner, men jeg er blevet bevidst om, at en afvigelse inden for de produktionsmæssige krav vil resultere i et uanmeldt spotaudit inden for tre måneder. Ved yderligere gentagelse af en afvigelse inden for de samme produktionsmæssige krav pålægges tre rådgivningsbesøg af en ekstern rådgiver (ikke besætningsdyrlægen), og der laves et ekstraordinært spotaudit inden for 3 måneder og 12 måneder. De ekstra spotaudit gennemføres for at verificere, at afvigelserne er rettet op, og i de tilfælde, hvor der er pålagt ekstra rådgivningsbesøg, skal spotaudit være med til at sikre, at de er sat i gang og afsluttet.
- I yderste konsekvens kan Danish-certifikatet tages fra landmanden, hvis ikke han får rettet op på de afvigelser, Danish-kontrollen finder ved deres kontrol. Dette er dog ikke en ny sanktion. Den har altid været en mulighed.
Ordene kommer fra Anne Ovesen, der både er grisefagdyrlæge ved LVK samt i eget firma, AOSvinepraksis.
Nye tider
- Jeg laver til daglig rådgivning i grisebesætninger, og det har jeg gjort i efterhånden 20 år. Både mine kunder og jeg har haft en opfattelse af Danish-kontrollen som værende en medspiller, der kunne være en hjælp til at få styr på de mange regler, der gælder i husdyrproduktionen.
- Konsekvenserne ved, at der har været afvigelser fra standarden, har før været, at der skulle laves en korrektion og indsendes dokumentation og i enkelte tilfælde gennemføres et genbesøg, for at verificere, at der var rettet op på de ting, der var påpeget som værende ikke i orden. Det er så ikke helt samme sanktionssystem efter den seneste version af produktstandarden for Danish, der har været gældende siden den 1. juli 2023, fortæller Anne Ovesen til Effektivt Landbrug.
Figur 1 nedenfor viser den nye sanktionsordning, som DNV følger.
Figur 1 viser den nye sanktionsordning, som DNV følger.
- Jeg ved ikke, hvor mange landmænd der er klar over, at der er kommet disse skærpede sanktionsmuligheder, når der er forhold, som ikke er efter Danish standarden. Jeg vil klart opfordre til, at man taler med sin besætningsdyrlæge, inden der skal laves kontrolbesøg af Danish-kontrollen, for at reglerne tales igennem om blandt andet dyrevelfærd, indretning af sygestier, korrekt anvendelse af sygestier samt rode- og beskæftigelsesmateriale – blot for at fremhæve nogle af mine egne »kæpheste«, lyder opfordringen fra Anne Ovesen.
Grisefagdyrlægen tilføjer, at hendes opfordring kommer med håbet om, at det kan være vejen til en kontrol, hvor tingene er i orden, og kontrollørerne finder færre afvigelser.
Ny udgave af Danish Produktstandard
Den nye sanktionsmodel har været gældende siden 1. juli 2023, hvor en stor og bredt sammensat arbejdsgruppe, forud havde lavet en grundig evaluering og tilretning af sanktionssystemet. Produktstandarden for Danish version 4.1 har været gældende fra 1. januar 2025, og kan findes på svineproduktion.dk her
Afgørende er det, at man som virksomhedsejer får læst om de krav der forventes opfyldt ude i besætningen – ikke mindst når der kommer en opdatering som den seneste, der omfatter nye konsekvenser af manglende kravefterlevelse.
I Danish Boksen kan du uploade og arkivere alle dine vigtige dokumenter online. Så er du forberedt til Danish-certificering, eller når der er kontrolbesøg fra myndighederne.
Administration eller produktion - der er forskel på sanktionerne i de to grupper af kravpunkter
I Danish Produktstandard Version 4.1 – januar 2025 er der cirka 160 kravpunkter i hele standarden, og de er delt op i administration og produktion.
- Opdelingen i administration og produktion betyder, at der er en masse administrative kravpunkter, hvor man kan sidde inde ved skrivebordet, hvor landmanden har tingene i ringbind, mapper og ikke mindst Danish-boksen. Og så har vi alle produktionspunkterne, der har med dyrene at gøre. Det er ting, der skal kontrolleres, når man går rundt og kigger ude i stalden.
Det forklarer Asger Kjær Nielsen, der er kvalitetschef for Danish-ordningen. Ordningen, der er ejet af Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris, men hvor det er DNV, der certificerer som den uvildige tredjepart.
Ifølge Asger Kjær Nielsen betyder opdelingen af kravpunkter, at der nu er mulighed for at sanktionere lidt »mildere«, når det vedrører det administrative. For eksempel hvis man ikke lige kan finde et kursusbevis, fremfor hvis det er et dyr, der ikke er sat i behandling. Der er der forskel rent sanktionsmæssigt.
- Før den 1. juli 2023 skulle man blot indenfor 14 dage efter et kontrolbesøg indsende dokumentation for at verificere, at tingene var bragt i orden. Det skal man også i dag på de administrative punkter, påpeger Asger Kjær Nielsen, der fortsætter:
- Hvis der så igen kommer en yderligere gentagelse, så gælder det inden for begge områder - administration og produktion, at så følger man sanktionsmodellen, der ved gentagne afvigelser til sidst ender med en suspendering. Det vil sige, at man får 14 dage til at indsende dokumentation på, at nu er forholdene bragt i orden, og man får rådgivningsbesøg, ekstraordinære audits osv. Hvis ikke du gør, så mister du dit certifikat – så bortfalder det.
Ifølge Asger Kjær Nielsen er det ikke nyt, at man kan miste Danish-certifikatet, hvis ikke kravpunkterne efterleves rettidigt.
- Sådan har det faktisk hele tiden været, slutter kvalitetschefen.
Grisefagdyrlæge Anne Ovesen. Fotograf: Keld B. Lund
