Gyllefluer på abonnement: Flueplagen holdes nede med gyllefluer
På Hovmarksgård i Vendsyssel har gyllefluer gjort en forskel. Ikke alene for landmandsparret Kirsten og Lars Peter Simonsen, men også for deres dyrs trivelighed. Flueplagen holdes nemlig nede til alles store tilfredshed.
Fluemanden Alex Pedersen fra Miljøfluen åbner posen med æg, pupper, larver, og lidt levende fluer, som dækker cirka 100 kvadratmeter, og putter dem ned i spanden, mens griseproducent Lars Peter Simonsen, Dronninglund, hænger spanden op igen. Fotos: Tenna Bang
- Den rude her, den havde været sort efter tre dage, hvis ikke vi havde haft gyllefluerne, siger griseproducent Lars Peter Simonsen fra gangen og kigger ind gennem et lille vindue i en af staldene, hvor grisene tøffer rundt.
Lars Peter Simonsen driver sammen med sin hustru Kirsten, Hovmarksgård udenfor Dronninglund i Vendsyssel. En slagtegriseproduktion, som producerer 6.500 slagtegrise årligt.
Parret har brugt gyllefluer til at holde flueplagen nede igennem mange år.
En pose dækker 100 kvadratmeter stald
Gyllefluerne kommer i små poser, en pose dækker 100 kvadratmeter stald, i en papkasse fra virksomheden Miljøfluen i Dronninglund, som sender gyllefluer og snyltehvepse ud i hele Danmark samt Europa – primært Østeuropa.
Miljøfluen har eksisteret siden 1993, her var det kun gyllefluer og udelukkende til grisestalde. Og i dag fornemmer Alex Pedersen, bedre kendt som Fluemanden, at det er mere reglen end undtagelsen, at griseproducenterne bruger gyllefluer til bekæmpelse af fluer i staldene.
- Lang, langt de fleste bruger dem, siger han og fortsætter:
- Ikke bare for dyrenes skyld, men også for ens egen skyld, sundheden og naboerne.
Landmandsparret Kirsten og Lars Peter Simonsen (th.) har brugt gyllefluer i en årrække. Fluerne kommer fra Miljøfluen, som her er repræsenteret ved Tina Andersen og Alex Pedersen.
Æg, pupper, larver og levende fluer
Hos Kirsten og Lars Peter kommer der nye fluer hver fjerde uge.
- Vi får en pose til hver stald, og slagtegrisestalden får to, og så åbner vi posen og hælder indholdet ned i en lille spand, forklarer Kirsten om rutinen på Hovmarksgård.
Spanden, hun taler om, er en lille hvid plastikspand, som hænger ned fra loftet over stierne.
- Posen indehold er et mix af æg, pupper, larver og lidt levende fluer, siger Tina Andersen fra Miljøfluen.
Gyllefluerne virker
At fluerne virker, er landmandsparret slet ikke i tvivl om. Senest oplevede de det på tæt hold, da de satte søerne ud. I den forbindelse skulle staldene tømmes og desinficeres, og Kirsten og Lars Peter afbestilte derfor fluerne.
- Det glemte vi alt om, da de nye grise kom, men vi så hurtigt, at der var noget galt og kom efter, at vi havde glemt alt om gyllefluerne, fortæller Kirsten.
- Der var helt sort, siger Lars Peter og fortsætter:
- Og så går der altså lidt tid, inden man igen har et normalt niveau, og det skal man virkelig have tålmodighed til.
Søerne blev urolige og irriterede.
- Og det er da også ulækkert, at fluerne kravler rundt i det foder, grisene skal spise, siger Kristen Simonsen og husker tilbage til dengang, hvor de havde en sobesætning, og det var tvingende nødvendigt at holde fluetrykket nede.
- Ellers kunne søerne blive helt tåbelige og bare smide sig over til den modsatte side og så lægge sig på grisene.
Hos Kirsten og Lars Peter kommer der nye fluer hver fjerde uge. - Vi får en pose til hver stald, og slagtegrisestalden får to, og så åbner vi posen og hælder indholdet ned i en lille spand, forklarer Kirsten Simonsen, mens Lars Peter viser, hvordan de gør.
Gyllefluerne skal performe bedst muligt
Når man taler om fluer, er der en hovedregel: Ved »tør stald« bruges snyltehvepse, og ved »våd stald«, altså med gylle og gyllekanaler, bruges gyllefluer. Hvor ofte man får leveret fluer afhænger af flere ting. Derfor tager Alex Pedersen ud og besøger nye kunder og laver en helhedsplan, som tager højde for ens produktionssystem, staldindretning og lignende. Ikke to stalde er ens, og derfor er en plan også individuel, så snyltehvepsene eller gyllefluerne performer bedst muligt.
- Det skal bare virke, siger Alex Pedersen, som rådgiver og vejleder kunder, så de får det mest optimale ud af snyltehvepsene eller gyllefluerne.
Han forklarer, at man ikke bare for eksempel kan indsætte rigeligt med gyllefluer, da en overdosering vil give en udfordring ikke med almindelige fluer, men med gyllefluer.
- Det gælder om at finde en balance, hvor meget eller hvor lidt skal der til, siger Tina Andersen.
Start i lavsæson
Fluemanden opfordrer til, at man altid starter med snyltehvepse eller gyllefluer i lavsæsonen for fluer. Ellers kan løbet været kørt, inden man overhovedet kommer i gang.
- Man skal have tre leveringer, før man kan se den fulde effekt, så de stille og roligt udvikler sig, spiser og begynder at arbejde, forklarer Alex Pedersen.
Det er forskelligt fra kunde til kunde, hvor ofte man får leveret snyltehvepse eller gyllefluer. Men som hovedregel er det seks gange om året.
- Jeg har også nogen, der får 26 gange om året. Hvis du vasker mange stalde og kører alt ind-alt ud, så giver det mening, siger Alex Pedersen.
Grisenes trivelighed er højere, når fluerne holdes nede, og det gør de på Hovmarksgård ved Dronninglund med gyllefluer.
Den optimale løsning
For Kirsten og Lars Peter er gyllefluerne det optimale valg i forhold til, hvis alternativet var gift, som skulle vandes eller sprayes ud.
- Hvis vi for eksempel skulle vande noget ud, ville det for os være for nemt at sige, at det gør vi lige i morgen. Når papkassen kommer med fluerne, så ved vi, at fluerne skal ud, og det får vi gjort med det samme, forklarer Kirsten Simonsen.
Noget Miljøfluen hører ofte.
- Jeg tror, mange synes, at det er nemmere det her. Det er noget, man får gjort, oplever Tina Andersen.
Gyllefluerne og snyltehvepsene købes gennem en fast aftale på abonnement, men ikke mere fast, end at man kan ændre sin aftale, hvis man får flere eller færre grise, eller hvis fluetrykket i stalden ændrer sig.
