Når kødet forsvinder, gør grøntsagerne det også

Det er hørt tit og ofte: Spis grønt, så spiser du sundt. Ideen om at spise planterigt er en del af de officielle kostråd, og det har udbredt opbakning i befolkningen. Men når hverdagen rammer ved femtiden, og kødet ryger af menuen, er det sjældent, at grøntsagerne rykker ind som hovedpersoner. Tværtimod.

Det er konklusionen i Madkultur25, Madkulturens årlige temperaturmåling af danskernes aftensmadsvaner. Over 2.000 danskere er blevet spurgt om madlavning, vaner og holdninger, og tallene tegner et ret genkendeligt billede:

Tre ud af fire aftensmåltider indeholder stadig kød – præcis som for ti år siden. Og de kødfri aftener, vi faktisk har, ligner ikke grønne drømmebilleder.

Toppen af den vegetariske aftensmad består af rugbrød med pålæg, sandwich/toast og pasta. Yoghurt, koldskål og pizza følger efter. Det er hurtige løsninger, der ofte klares på under et kvarter.

Halvdelen af de kødfri måltider bliver lavet på under 15 minutter, og de bliver typisk vurderet lavere på både smag og tilfredshed end måltider med kød. Mange spises også alene. Måltidet bliver mere en praktisk pause end et fælles ritual.

Et paradoks

Og her ligger undersøgelsens mest slående kulturpointe: Grøntsagerne fylder faktisk mere i de måltider, hvor kødet stadig er med. 64 procent af aftensmåltider med kød eller fisk indeholder grønt. For vegetariske måltider er tallet 45 procent. Altså: Når vi forsøger at spise grønnere, ender vi ofte med at spise mere beige.

Ifølge Madkulturens direktør Judith Kyst handler det ikke om modvilje mod grøntsager, men om vaner og tryghed. Fire ud af ti danskere tror ikke, at en planterig kost kan dække næringsbehovet, og kun en tredjedel mener, at grønne måltider er sundere end dem med kød.

- Det er en misforståelse, at man går på kompromis med sundheden, når man skruer ned for kødet. Men grøn madlavning er stadig ukendt terræn for mange. Vi mangler et fælles repertoire af retter, vi er trygge ved at lave og vant til at spise, siger hun i en pressemeddelelse.

Paradokset bliver tydeligt i en tid, hvor mad ikke bare er brændstof, men identitet, fællesskab og kulturarv. Kødretten er for mange stadig selve forestillingen om »rigtig aftensmad«, mens den vegetariske aften bliver et frikvarter fra indsatsen: noget man snupper, ikke noget man bygger op.

Derfor får brødmaden og den hurtige pasta en særstatus som kødfri standard, selv om de egentlig hører til i madpakkens eller sene aftens plads i hverdagen.

Mere hjemmelavet på tallerkenen

Alligevel rører der sig noget i de danske køkkener. For første gang i ti år måler Madkulturen en stigning i hjemmelavede aftensmåltider. I 2025 får otte ud af ti hjemmelavet mad – helt eller delvist – og hjemmelavet vurderes som mere velsmagende, sundere og mere tilfredsstillende end takeaway og færdigretter.

Det er små tal, men et signal om et comeback til det hjemlige køkken som ramme om hverdagslivet.Samtidig kommer flere børn med til gryderne. I 14 procent af børnefamilierne hjælper børnene til med aftensmaden på en typisk aften.

Det er især de 7–17-årige, der trækker udviklingen: 16 procent er med til at lave mad i 2025, mod 6 procent i 2022. Det er fødevareminister Jacob Jensen (V) godt tilfreds med.

- Det glæder mig meget at se, at flere børn igen bliver inviteret med i køkkenet. Som fødevareminister har jeg haft stort fokus på at inspirere både familier og skoler til at give børn en mere aktiv rolle i madlavningen. Madlavning er mere end blot et måltid, det er fællesskab, traditioner og en del af vores kulturarv, lyder det fra fødevareministeren.

Undersøgelsen viser, at 31 procent af de adspurgte laver aftensmad på under 15 minutter, mens deltagerne i undersøgelsen i gennemsnit bruger 24 minutter på at lave aftensmad.