Debatten om jagt i strengt beskyttet natur er igen blusset op. I Danmark hører vi organisationer og enkelte forskere hævde, at jagt og biodiversitet ikke kan forenes.

Praksis, forskning og international lovgivning peger dog på noget helt andet: Menneskets bæredygtige brug af naturen er ikke en trussel mod naturbeskyttelse. Den er tværtimod en forudsætning. Særligt vigtigt i denne sammenhæng er respekten for lodsejerens ret til at bestemme over egne arealer og den aktive rolle, de spiller i naturforvaltningen.

Når mennesker – og i særdeleshed lodsejere og jægere – får mulighed for at bruge naturen ansvarligt, opstår der ejerskab, økonomi og motivation til at beskytte den. Bæredygtig jagt skaber værdi, og med værdi følger ansvar. For mange lodsejere er jagten simpelthen drivkraften bag naturgenopretning og pleje.

Det gør det muligt at investere i vådområder, vildtplantninger, markvildtstriber og skovrejsning og sådan aktiv forvaltning øger biodiversiteten og skaber gode levesteder for både jagtbare, men også ikke-jagtbare arter.

Eksempel fra Midtjylland

Et konkret og illustrativt eksempel finder vi ved Tange Å i Midtjylland, hvor lodsejer og jæger Erik Tind Kristensen har omlagt 8,5 hektar engjord i samarbejde med kommunen til et vådområde.

Projektet udspringer af hans passion for jagt og natur, og viser tydeligt, hvordan jagtinteresse kan være den motor, der sætter naturforvaltning i bevægelse. Da kommunen henvendte sig med forslag om at etablere vådområde, valgte de sammen en løsning, som både tager hensyn til landskabet og lodsejerens ret til at bestemme over eget areal.

Som Erik Tind Kristensen selv siger, var det mere meningsfuldt at give plads til naturen frem for at have uproduktiv jord, der blot skulle slås én gang om året.

Det er et klart signal om, at jagt og lodsejermotivation er nøglen til grøn omstilling og biodiversitetsmål. En nøgle som kan være medvirkende til at realisere de 23 lokale Grønne Treparters omlægningsplaner de kommende år.

Respekt for lodsejerens beslutningsret er central i dette arbejde. Når ejeren af arealet har muligheden og incitamentet til at vælge vildt- og naturpleje frem for passivitet, opstår der engagement og lokale løsninger, til glæde for naturen, lokalbefolkningen og lodsejeren.

Jagt i strengt beskyttede områder

I Sverige ser vi, at jagt er integreret i forvaltningen af selv strengt beskyttede statslige og private naturområder, fordi man har tillid til, at jægere og lodsejere bidrager positivt til naturbeskyttelsen.

Den svenske tilgang bygger på en forståelse af, at naturen bedst trives, når mennesker har en rolle, og ikke blot som tilskuere, men som aktive forvaltere. Den danske debat bør lade sig inspirere heraf. Samtidig understreger EU-vejledningerne, at jagt og fiskeri kan finde sted i områder med høje bevaringsmål, så længe det sker med respekt for bevaringsmålet.

At forbyde jagt i strengt beskyttede områder vil ikke styrke biodiversiteten – tværtimod kan det skabe afstand mellem mennesker og landskab, som i dag forvaltes med omhu. Jagt og natur- og vildtpleje er ikke modsætninger, men to sider af samme sag. Jagten er ikke kun fritidsinteresse – den er en moderne forvaltningsform, hvor natur og mennesker sameksisterer til fælles fordel.