DF: Landbrugsstøtten bør ikke ændres drastisk

Landbrugs- og fødevarepolitik fylder en del, når Dansk Folkepartis enlige Europa-parlamentariker Anders Vistisen i disse uger turnerer rundt i landet.

Forståeligt nok, for emnet fylder også rigtig meget i såvel mødelokaler som korridorer nede i Bruxelles og Strasbourg.

- Kampen mellem Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen er jo simpelthen ved at sprænge EU ad i denne tid. Det skyldes ikke mindst, at man i kommissionens nylige budgetforslag går alt for hårdt til landbruget. Landbrugsstøtten står jo til at blive svækket i et ellers samlet set større budget, lyder det fra Anders Vistisen, da han en torsdag aften gæster Vejle.

Vistisens nationale rundtur er arrangeret af den nye, EU-kritiske tænketank Heimdal og har fået overskriften »Hvordan ser fremtidens EU ud?«.

Avisens reporter er med på en lytter i det gamle rådhus i Klostergade i Vejle og kan konstatere, at EU’s fremtid – i hvert fald hvis det står til Anders Vistisen – absolut ikke bør byde på revolutioner indenfor landbrugsstøtten.

Fælles spilleplade ønskes

Dansk Folkeparti og for den sags skyld partiets gruppe i Europa-Parlamentet, Europæiske Patrioter, er ellers normalt tilhængere af øget medbestemmelse for de enkelte medlemsstater og afgivelse af indflydelse for EU-institutionerne. Men ikke når det gælder hektarstøtten til kontinentets fødevareproducenter.

Den danske repræsentant i Europæiske Patrioter kan uden forbehold tale på vegne af samtlige 84 gruppemedlemmer, idet DF’eren rent faktisk har titel af såkaldt Chief Whip. Det er en slags chefindpisker, som har til opgave at håndhæve partidisciplinen i Europa-Parlamentets tredjestørste gruppering.

- Det handler om at bevare en fælles spilleplade på tværs af landegrænserne, så der ikke gøres forskel på landbrug i Kolding og Firenze, forklarer Anders Vistisen om sin holdning til hektarstøtten.

- Danmark har jo for vane, når man kan komme til det, at omfordele penge til diverse venstreorienterede, grønne projekter, mens andre medlemslande opretholder en landbrugsstøtte i mere klassisk forstand. Det er konkurrenceforvridende, og den slags må høre op. Hvis man eksempelvis vil have mere økologi, så skal der være ens regler for disse initiativer, fremfor at hvert land kører sit helt eget show, tilføjer han.

Forkert incitamentstruktur

Anders Vistisen, DF og Europæiske Patrioter er således modstandere af EU-Kommissionens forslag om at lade hvert enkelt medlemsland fordele større dele af EU-kagen til landmændene. Tanken om at indføre et støtteloft på 100.000 euro eller 750.000 kroner er heller ikke DF’erens kop te.

- Det er rigtig nok, at vi generelt går ind for suveræne landes ret til selvbestemmelse. Men i 00’erne glemte vi vigtigheden af at være selvforsynende med fødevarer her i Europa. Fødevarepolitik er også sikkerhedspolitik. Derfor er vi modstandere af grundlæggende reformer af landbrugsstøtten, forklarer Anders Vistisen foran de cirka 25 fremmødte i Vejle.

- Støtteloftet er udtryk for en forkert incitamentstruktur. Dermed straffer man de lande med de mest effektive landbrug. Det er en forkert industritænkning at tro, at vi kan bevare husmandsbrug, som man måske kender dem fra lande som Østrig og Frankrig, og give dem massiv støtte, mens mere effektive landbrug straffes med et støtteloft. Det er ikke en vej, vi ønsker at gå. Vi ønsker, at støtten skal gå til de mest muligt effektive landbrug indenfor de krav, der nu engang er indenfor klima og miljø. Men vi ønsker ikke at begrænse udviklingen af landbrug som sådan, tilføjer han.

Ukrainsk medlemskab får store følger

Han har ikke meget tilovers for den danske SVM-regerings indsats under EU-formandskabet. Også når det gælder budgettet, »står man på bagbenene«, som Vistisen formulerer det.

- Regeringen havde ifølge eget udsagn fire væsentlige indsatsområder i dette formandskab: Afbureaukratisering. Udvidelse. Klima. Og at skubbe den kommende CAP godt i gang. Det vil være synd at sige, at nogle af delene er lykkedes særligt godt, mener han.

Et muligt ukrainsk medlemskab af EU får ligeledes nogle ord med på vejen i Vejles gamle rådhus, naturligvis med et klart landbrugstvist:

- Ukraine vil blive EU’s største landbrugsland, og det vil betyde, at mellem 20 og 25 procent af den samlede EU-hektarstøtte går direkte til dette nye medlemsland. Det vil medføre en meget voldsom reduktion af støtten til et land som Danmark, konkluderer Anders Vistisen.

Budgetforhandlinger står i stampe

Han kalder balladen om EU-budgettet virkelig højspændt politik:

- Der er ingen tvivl om, at hele det her forsøg på at lave en reform af landbrugsstøtten er ved at rive medlemsstaterne og Europa-Parlamentet fra hinanden. Det er en af grundene til, at budgetforhandlingerne i øjeblikket står fuldstændig i stampe: At kommissionen, den danske regering og andre aktører ønsker at fjerne rigtig meget af landbrugsstøtten og bruge den til våbenproduktion i Ukraine, mens et flertal i Europa-Parlamentet ønsker, at vi stadigvæk skal være selvforsynende med fødevarer her på kontinentet, siger Anders Vistisen.