Soen længe leve

Der er et stort økonomisk potentiale i at forbedre overlevelsen af søerne. So-dødeligheden i dansk svineproduktion er 14 procent, og målet er at reducere niveauet til ni procent.

Det vil – ifølge Tove Goldbeck Jensen, ledelsesrådgiver i VKST Svinerådgivning - forbedre dækningsbidraget med 250 kroner pr. årsso – eller med 250.000 kroner pr. 1.000 søer i besætningen. Det handler dog ikke kun om penge.

- Det er vigtigt for svineproduktionens image – og »licens to produce«, at vi kan producere med en høj so-overlevelse, påpeger hun.

VKST Svinerådgivning sætter derfor fokus på emnet og tilbyder målrettede rådgivningsforløb og staldskoler i de besætninger, der har behov for at reducere so-dødeligheden.

Årsager skal kortlægges

- Den første opgave er at kortlægge årsager til dødelighed. Men også årsager til slagtning, så der kan arbejdes med, at få søerne til at producere længere i besætningen, siger Tove Goldbeck Jensen og tilføjer:

- Seges’ erfaringer viser, at halvdelen af de selvdøde søer dør på grund af omstændigheder ved faring, organdrejning og mave-tarmproblemer. Halvdelen af de aflivede søer skyldes benproblemer.

Hun understreger, at håndtering af de kommende avlsdyr i besætningen er en vigtig forudsætning. Hun skønner, at der lidt for ofte bliver gået på kompromis i forhold til opstaldning, fodring og ved udvælgelsen af de kommende avlsdyr.

- Ved indkøb af polte skal modtagekontrol være en fast procedure. Poltene skal have en god konstitution og korrekt benstilling. Det er især vigtigt at have fokus på benstilling og klove. Egenproducerede polte skal selvfølgelig gennemgå samme kritiske udvælgelse som de indkøbte, pointerer Tove Goldbeck Jensen.

Dernæst kan man være gået på kompromis i forhold til det tildelte foder. Et for højt proteinindhold betyder, at poltene bliver for store ved løbning.

- Poltene skal fodres restriktivt senest fra de vejer 65 kg. Har man rørfodringsautomater (ad libitum fodring, red.) bør det overvejes at ændre dette til gulvfodring, lyder det fra Tove Goldbeck Jensen.

Socialisering af polte

I drægtighedsstalde med transpondere er der ingen steder de lavere rangerende søer kan gemme sig, som i for eksempel en boks pr. so-systemer. Derfor kommer det ofte tydeligt til udtryk, når polte ikke er ordentligt socialiseret.

- Gyltene kommer til at ligge på de dårligste steder i stien, hvor de højt rangerende søer ikke gider ligge. Når vi ikke får socialiseret poltene, indgår de også i slagsmål med højere rangerende søer, hvor de egentlig bare burde indse, at det er en kamp, de ikke kan vinde, forklarer Tove Goldbeck Jensen.

- På den måde, fortsætter hun, skaber vi grundlaget for at de svageste unge søer får skader, de ikke kommer sig over og derfor udgår fra soholdet som en aflivet eller for tidligt slagtet so.

Tove Goldbeck Jensen påpeger, at socialisering har til formål at lære poltene at begå sig sammen med ældre dyr, og vurdere en modstanders styrke.

- Når vi ikke får socialiseret poltene, indgår de også i slagsmål med højere rangerende søer, hvor de egentlig bare burde indse, at det er en kamp, de ikke kan vinde.

Tove Goldbeck Jensen, ledelsesrådgiver i VKST Svinerådgivning

- Der er flere metoder til at socialisere. Det vigtigste er, at man har en strategi, og man sørger for at socialiseringen foregår kontrolleret og med mulighed for at dyrene kan komme væk.

- Vi ser tydelige forskelle på, hvordan gyltene indgår i grupperne med søer, når de er socialiseret, kontra de ikke er. Dette er blot en af de mange ting, der skal være på plads for at kunne sikre sig en lav so-dødelighed.

Klovskader og benproblemer

Ved gennemgang af besætninger i projekt Soliv 2.0, er benproblemer en stor årsag til aflivning/udsætning af unge dyr. Problemstillingen kan oftest deles i to grupper: Klovproblemer og »sportsskader«.

- Vi ser flere forskellige varianter og sværhedsgrader af klovskader. Der er især tre ting, som volder tab blandt søerne. Det er balle-forhorninger, lange klove og klovspalter.

Fælles for alle klovskaderne er, at de er meget svære at »helbrede« og ved eventuelle infektioner er de meget svære at behandle.

- Det er simpelt hen svært for antibiotika at komme ned i klove og virke. Men det er vigtigt at smertelindre. Så alt omkring klovskader gælder om at forebygge, understreger Tove Goldbeck Jensen og fortsætter:

- De såkaldte »sportsskader«, det vil sige skader i skulder, kryds og andre led, opstår typisk i forbindelse med rangkampe ved sammenblanding. Disse skader er ofte langvarige og kræver opstaldning i sygestier i lang tid, suppleret med smertelindring og genoptræning.

Søer i sygestier har stor gavn af »genoptræning«, hvor søerne hjælpes op og stå én-to gange dagligt – så de med sikkerhed æder og drikker. Derudover er det godt at hjælpe dem ud på en gåtur, rundt på gangene.

- Denne bevægelse sikrer bedre blodcirkulation og hurtigere restitution. For at minimere »sportsskader« skal socialisering og træning af polte starte så tidligt som muligt. De unge teenagere/polte skal lære et flytte sig for de større søer, forklarer Tove Goldbeck Jensen.

Gode forhold i sygestierne

Hun tilføjer i den forbindelse, at alle sohold skal have én person, der er ansvarlig for at passe sygestier og gøre de daglige rutiner. Først og fremmest handler det om at være kritisk med de forhold, der er i sygestierne.

- En sygesti er en hospitalsseng, ikke en parkeringsplads før aflivning. Søerne skal have blødt leje at gå på, og det allerbedste er at have en tyk halmmåtte og et areal med spalter eller betongulv, så soen også kan køle sig på de varme dage.

- Der er rigtig mange sygestier i Danmark, der kan håndtere meget halm, men der er også mange af dem, der har en hård gummimåtte i stedet for halm, og det har bare ikke den samme helbredende effekt.

Når soen bliver ømbenet, svækkes den og bliver udsat i forhold til at blive kanøflet af de andre søer i flokken. Derfor er tidlig frasortering fra flokken meget vigtig for at kunne redde soen.

- Når soen sættes i sygesti, skal den først og fremmest have smertestillende, ikke nødvendigvis antibiotika. Ømbenethed kan i lige så høj grad skyldes en forstrækning eller muskelskade, som en infektion.

- Medarbejderne skal vide, hvornår de skal gøre hvad, og sørge for et tæt samarbejde med besætningsdyrlægen omkring medicineringen, slutter Tove Goldbeck Jensen.