2,5 procent sygestier er absolut et minimum

Ø-Vet minder i deres seneste nyhedsbrev om de nye lovkrav til antallet af sygestier.

En sygesti skal have et blødt leje i 2/3 af minimumsarealet. Arkivfoto: Camilla Bønløkke

Siden 2011, hvor kravet om løsgående søer i drægtigheden blev indført, har der været en overgangsordning i forhold til antallet af sygestier. Denne ordning udløb med udgangen af 2020, og der er derfor nu et krav om minimum 2,5 procent sygestier i forhold til de løsgående drægtige søer, der er i besætningen.

- De 2,5 procent sygestier er dog et absolut minimum, lyder det fra dyrlægerne hos Ø-Vet.

Hvis drægtighedsstierne er indrettet med æde-/hvileboks eller elektronisk sofodring, bør der være 3-5 procent sygestier. Hvis der derimod er gulvfodring eller vådfodring med konkurrence om foderet, lyder anbefalingen på 10 procent sygestier. Det oplyses i Ø-Vets seneste nyhedsbrev.

Krav til indretning

I meddelelsen opfordres der endvidere til, at man bør huske, hvad der omfatter en korrekt indrettet sygesti.

En sygesti skal både have et blødt leje i 2/3 af minimumsarealet, der skal være mulighed for afkøling og så skal der være en varmekilde.

- Dertil skal man huske, at træk skal undgås, og at der højest må være tre søer pr. sygesti, og så skal gulvet være skridsikkert.

Lovkrav for sygestier

De gældende minimumsarealer for sygestier er:

Dyregruppe           1 dyr i stien, m2/dyr:           Flere dyr, m2/dyr:

Søer og gylte                               3,5                               2,8

Grise 7-15 kg                              0,41                              0,36

Grise 15-30 kg                            0,69                              0,58

Grise 30-60 kg                            1,14                              0,91

Grise 60-100 kg                          1,70                             1,29

Grise 100-130 kg                       2,05                              1,53

Grise 130-150 kg                       2,28                             1,60

Kilde: Ø-Vet nyhedsbrev maj 2021

Læs også