Tilmeldingen er åben til Fagligt Nyt

Rådgivere og dyrlæger er inviteret med, når Seges Svineproduktion afholder Fagligt Nyt. I år med emner som reproduktion, sygdomsudvikling og den aktuelle politiske dagsorden.

Den 21.-22. september bliver der afholdt Fagligt Nyt 2021. Og med færre restriktioner på forsamlingsforbuddet er der i år - ud over en masse faglige emner - også mulighed for at netværke, når den første dag afsluttes med en fælles middag. Det oplyser Svineproduktion.dk.

- I år kan vi forhåbentligt netværke mere til Fagligt Nyt, end hvad tilfældet var ved sidste års arrangement. Men vi ønsker også at gøre deltagerne klogere på, hvad der rører sig i branchen, som f.eks. optimering af bedrifters reproduktion, tiltag på PRRS-området og fokusset på de bæredygtige tiltag i branchen. Vi kan derfor se frem til nogle spændende dage i Horsens, lyder det fra sektordirektør i Seges Svineproduktion, Christian Fink Hansen.

Fagligt Nyt præsenterer et udpluk af nogle af de emner, som også kommer på »Grisekongressen«. Det gør det muligt for blandt andet rådgivere og dyrlæger at være på forkant med nyeste viden, inden svineproducenter hører det på kongressen til oktober.

Find mere om program og tilmelding til Fagligt Nyt, der afholdes på Scandic Bygholm Park i Horsens.

Læs også

Håber på et løft efter sommerferien: Danish Crown sænker grisenotering med 20 øre
Et rent lager er afgørende for kornkvaliteten
Forsikringen dækker ofte selvforskyldte fejl og skader
Få det nye foderkorn analyseret hurtigst muligt
Zinkfri fravænning skal forberedes nu
Fra svineproduktion til planteavl: Generationsskifte indebærer ny digital handelsstrategi