Øget produktivitet i stalden giver bedre bundlinje og hjælper klimaet

Ved at øge produktiviteten i svinestalden kan det lade sig gøre både at skabe en bedre bundlinje og samtidig reducere i sit CO2-aftryk.

Det fortæller Niels Hegelund, svinekonsulent ved Velas, der er landets største rådgivningsvirksomhed inden for landbruget. Her er Niels Hegelund også en del af Velas store klimateam, der arbejder med at sænke CO2-udledningen på de danske landbrugsbedrifter.

- Når du får større udbytter per enhed med et tilsvarende input, så giver det et mindre CO2-aftryk per kilo gris. Hvis alle smågriseproducenter eksempelvis kan producere 4.000 smågrise frem for 3.500 smågrise med 100 søer, så skal der bruges færre søer til at fylde smågrisestaldene, hvilket dermed sparer en betydelig mængde foder og færre polte til udskiftning, siger Niels Hegelund og fortsætter:

- Og man skal huske på, at foderet står for godt 70 proent af et slagtesvins samlede CO2-aftryk. Derfor er det her et område, der kan batte rigtig meget – både økonomisk og klimamæssigt, siger han.

Det er svært

Men en forbedret produktivitet er ikke nødvendigvis nem at opnå, fortæller han.

- Det kan være udfordrende at hæve produktiviteten, men det giver både en merindtjening og et mindsket CO2-aftryk – det bør alle svineproducenter arbejde hen imod, siger Niels Hegelund, der også er medskribent på et større klimakatalog, Velas har udarbejdet.

I kataloget beskrives 20 konkrete løsninger, landmændene kan sætte i søen for at forbedre både bedriftens klimaaftryk og bundlinje. Her er netop forbedret produktivitet i stalden et fremhævet emne.

Produktiviteten er samlet set grisenes evne til at til at yde. Det indbefatter helt naturligt en myriade af faktorer, herunder foderforbrug, tilvækst, dødelighed og ydelse. Under hvert af disse områder findes endnu en underskov af faktorer, der påvirker enten positivt eller negativt.

Det er dog relativt overkommeligt at kortlægge ens produktivitet i stalden. Der findes en række forskellige sammenligningsværktøjer, hvor man kan se, hvor man ligger i forhold til de øvrige svineproducenter i landet, herunder bl.a. DB-Tjek og Landsgennemsnittet.

Giv plads til søerne og smågrisene

For nogle smågriseproducenter vil det kunne give en bedre produktivitet at skrue ned for antallet af søer.

- For nogle ligger det lige til højrebenet at skære ned på antallet af søer, så antallet af smågrise passer til stalden. Så belaster vi ikke staldene, og det giver noget luft til søerne, som dermed kvitterer med en højere produktivitet. Det betyder i sidste ende færre udskiftninger på den konto og dermed et lavere CO2-aftryk på det punkt, siger han og fortsætter:

- Hvis staldene er pressede, skal der ikke meget til, før der kommer lidt sygdom. Dermed falder tilvæksten, og så falder fodereffektiviteten og den økonomiske og klimamæssige gevinst. Og så taber man den oplagte gevinst på gulvet.

Få styr på intern smittebeskyttelse

Et andet område, der kan give en klimamæssig og økonomisk gevinst er sundheden hos dyrene.

- Vi har historisk haft meget fokus på ekstern smittebeskyttelse, dvs. at sørge for, at ingen tog smitte med ind i staldene. Men vi bør også have et større fokus på den interne smittebeskyttelse, altså mellem stierne og staldene. Det gør sig især gældende fra juni næste år, hvor vi ikke længere må bruge zink som middel mod diarré, siger Niels Hegelund og fremhæver også både formaling og poltestrategi som tiltag, der giver både en økonomisk og klimamæssig gevinst.

Nemt at udregne CO2-besparelser og fortjenester

I nogle dele af landbruget kan det være en svær manøvre at udregne en præcis økonomisk og ikke mindst klimamæssig gevinst ved et givent tiltag. Men i svineproduktionen er det muligt at udregne alt fra det nøjagtige CO2-aftryk i den eksisterende produktion til de besparelser og merfortjenester de enkelte tiltag gør her.

- Vi laver dagligt beregninger på, hvad den enkelte landmand sparer og tjener på de beslutninger, han tager i stalden. Vi har også mulighed for at regne på, hvad den enkelte svineproducent kan spare ved at bytte rundt på dele af råvarerne i sit foderforbrug. Og det er jo en nødvendighed at vide, hvis man gerne vil flytte sig i den rigtige retning, siger Niels Hegelund.