Kalk i vandet kan koste penge i produktionen

For meget kalk i vandet kan være dårligt nyt for både grisene og bundlinjen. Proteinproducenten European Protein forklarer i en artikel nærmere, hvordan vandkvaliteten kan påvirkes negativt af et højt indhold af kalk.

- Du kender garanteret til bøvlet med at rengøre for kalk. Men ved du også, at kalkrigt vand kan være med til at forurene drikkevandet?

Spørgsmålet stilles af Pia Sørensen, nutrition development director hos European Protein, der i en artikel forklarer nærmere, hvorfor rent drikkevand hos grisene er så afgørende for sundheden i besætningen.

Et overset emne

I Danmark har vi nem adgang til rent drikkevand til både dyr og mennesker. Det er vigtigt, fordi rent vand er den absolut vigtigste kilde til sundhed inden for griseproduktion. Smågrise består, ifølge European Protein, af helt op til 80 procent vand, og søer omkring 50 procent.

- Forurenet vand øger forekomsten af diarré hos smågrise, og derfor bør vandkvaliteten være et af dine vigtigste indsatsområder, før du udfaser zink fra smågrisefoderet, forklarer Pia Sørensen.

Hun påpeger endvidere, at vandkvaliteten desværre stadig er et overset emne.

- Det er ærgerligt, fordi dårlig vandkvalitet går ud over grisenes sundhed og produktivitet. Og i sidste ende din pengepung. Derfor opfordrer vi til, at du kontrollerer dit drikkevand til grisene jævnligt.

 

Kalkrigt vand giver flere bakterier

Ud over de praktiske problemer med kalk, så er store mængder af kalk i vandet med til at fodre mikroorganismerne. Heriblandt skimmel, svamp, gær og E. coli, som har nemmere ved at overleve i kalkholdigt vand.

- Når mikroorganismer er velnærede, har de lettere ved at danne en biofilm, der forurener vandet i rørene. Kalk- og jernaflejringer i rørene giver en ru overflade, som mikroorganismerne kan hæfte på, forklarer Pia Sørensen, der tilføjer, at for at gøre slemt værre, kan et lag af kalk ligefrem beskytte biofilmen i rørene imod selv skrappe rengøringsmidler.

Hvis biofilmen kommer igen kort tid efter desinfektion, kan kalken derfor muligvis være synderen.

Rengøring kan også være medvirkende til forurening af vandet, idet der er risiko for, at gødning fra gulvet sprøjter op på drikkenipler, og derigennem poder vandet med dårlige bakterier. På samme måde kan grisene også komme til at pode vandet med bakterier, når de drikker, idet de roder i gødningen.

- Mikroorganismerne har særligt gode vækstbetingelser i fare- og klimastalden, hvor temperaturen er høj og flowet lavt. Derfor er desinfektion og rengøring af vandrør og drikkenipler ekstra vigtigt – særligt, når du står overfor at udfase zink i smågrisefoderet, understreger Pia Sørensen.

 

Smagen af hårdt vand

Ifølge European Protein smager hårdt vand dårligt, og grisene kan ikke lide smagen af vand med meget kalk, okker og natrium. For meget magnesium giver desuden en bitter smag og kan som magnesiumsulfat virke afførende, ligesom store mængder af kalcium.

- Hårdt vand kan være med til at reducere vandindtaget. Et for lavt vandindtag er – ligesom et for lavt foderindtag – dårligt for produktiviteten, påpeger Pia Sørensen.

Hun forklarer endvidere, at effekten af at tilsætte fytase til foderet for at frigive mineraler, kan forventes at være mindre med hårdt vand.

- Høje mængder af positivt ladede mineraler, såsom kalk og jern, binder nemlig fytat i tyndtarmen, og reducerer derfor effekten af fytase. Derfor kan kalk forstyrre optagelsen af fosfor i fordøjelsessystemet hos grisene, påpeger Pia Sørensen, der forklarer videre, at fosfor er nødvendigt for en sund knogleudvikling og vækst.

Fytasens effekt er også afhængig af pH-værdien.

- Effekten er størst ved en pH mindre end 5. I øvrigt kan kalken forstyrre optagelsen af visse typer af antibiotika, som tildeles via vandet.

Stil krav til vandkvaliteten i stalden

Et af de parametre, som kan stå i vejen for produktivitetsforbedringer, er hårdt og forurenet vand. Derfor tjekker proteinvirksomheden gerne vandkvaliteten hos deres kunder.

- Der findes ikke officielle krav i Drikkevandsbekendtgørelsen, som er tilpasset miljøet i stalden. Derfor gælder de samme krav for drikkevand til grise, som stilles til almindeligt drikkevand til mennesker, påpeger Pia Sørensen.

Barren er dermed sat højt, hvis der skal leves op til de samme krav til hygiejne i stalden, som i private husholdninger. Derfor bør en vis afvigelse accepteres i sektioner, hvor grisene er i direkte kontakt med vandforsyningen.

- Der, hvor forsyningen fra vandværket tilsluttes ejendommen, skal vandet leve op til kravene i Drikkevandsbekendtgørelse, og derfor kan du være ret sikker på vandkvaliteten her. Tager du prøver ved drikkeniplerne derimod, vil du med stor sandsynlighed dumpe på kravene om rent drikkevand, lyder det fra Pia Sørensen.

Find hele artiklen fra European Proteins hjemmeside. Her giver Pia Sørensen også en række bud på, hvilke krav man kan stille til drikkevandet i stalden, og hvordan både den fysiske, kemiske og mikrobiologiske tilstand tjekkes, når vandkvaliteten vurderes.

Læs også