Nyt koncept giver op til 15 kroner ekstra pr. smågris

Det kræver ifølge svinekonsulent i Velas ikke nye, store anlæg at øge produktiviteten hos smågrisene ganske betragteligt.

- Udgangspunktet er at investere så lidt som muligt og genbruge så meget som muligt, lyder det.

Bjarke Lassesen, svinekonsulent, Velas, fortæller, at stort set alle smågriseproducenter kan få gevinsten.

- Er det muligt at øge indtjeningen på smågrisene markant uden at skulle investere i nyt inventar eller nye bygninger?

Ja, mener Bjarke Lassesen, svinekonsulent i Velas, der med et nyt rådgivningskoncept målrettet smågrisene lover, at langt de fleste producenter kan øge indtjeningen med mindst fem kroner pr. smågris – og formentlig endda tættere på 15 kroner pr. gris. Og det helt uden nye store investeringer, men alene ved hjælp af mindre investeringer, optimeret management og fokus på dyresundhed.

For en gennemsnitlig soholder med 700 søer vil betyde en årlig gevinst på 100.000 kroner, hvis indtjeningen øges med fem kroner pr. smågris, oplyser Velas.

- I projektet tager vi livtag med besætningen og bruger en dag sammen med besætningsdyrlægen på at gennemanalysere besætningen ud fra sundhed, produktion og management. Ud fra det laver vi en prioritering af flaskehalse, udfordringer og forbedringer i produktionen, siger Bjarke Lassesen, som er en del af »Produktionskoncept Smågris«, der laves i samarbejde med Seges og lokale dyrlæger.

Indtil videre har seks smågriseproducenter i forskellige størrelser været igennem den indledende fase af projektet. Og her viser resultaterne altså en gevinst i snit hos hver enkelt producent på fem til 15 kroner pr. smågris og i et enkelt tilfælde endnu højere. 

- Det er gevinsten efter investeringer, eksempelvis vacciner og lidt ændrede faciliteter. Udgangspunktet er at investere så lidt som muligt og genbruge så meget som muligt. I stedet har vi fokus på at reducere dødeligheden, hæve tilvæksten og ikke mindst forbedre fodereffektiviteten gennem bedre sundhed siger Bjarke Lassesen og tilgøjer:

- Det betyder, at der vil være besparelser men også øget tilvækst, der omsættes til en højere salgsvægt.

Han påpeger, at en mulig løsning hos nogle producenter eksempelvis kan være at lease en klimacontainer. I så fald vil den udgift være medregnet, og gevinsten vil stadig ligge på fem til 15 kroner pr. smågris efter leasingudgifter.

Ændrer puslespillet

Hos nogle producenter vil det betyde en ændring i den måde, grisene bliver produceret på. En landmand i projektet havde et stort antal stalde til otte ugers produktion, som blev brugt uhensigtsmæssigt.

Her blev der lagt en plan, så det logistiske puslespil gik op på en anden måde.

- Det gav en aha-oplevelse, hvor vi minimerede antallet af flytninger og forbedrede hygiejnen ved at undgå, at grisene kom rundt på kryds og tværs. Vi sektionerede op, så de nye grise ikke mødte gamle grise. Sundhedsmæssigt blev der lavet en slange, der gav optimal sundhed. Og i sidste ende blev det faktisk nemmere for ham at håndtere i dagligdagen.

Produktionen bliver zinkfri

Bjarke Lassesen peger på, at der er rigtig meget sundhed i konceptet, men samtidig også meget management. Derfor er det i samarbejde med både landmanden og dyrlægen, at konsulenterne lægger en plan for mål for både tilvækst, dødelighed og foderforbrug mv. Det inkluderer blandt andet også en komplet udfasning af zink.

- Vi sørger for, at man kan få gevinsten ved at gå fra et normalt forbrug af zink til en zinkfri produktion. Det er en sidegevinst, som jo især er vigtig nu her, hvor deadline for udfasning nærmer sig, siger han.

Ifølge Bjarke Lassesen kan stort set alle smågriseproducenter få gevinsten.

- Man skal bare være villig til at se og implementere de løsninger, vi i fællesskab når frem til. Og man skal være villig til at lave ting om. Vi udfordrer i fællesskab landmanden, men alene fordi han har tilegnet sig nogle nye vaner – ikke fordi han er dårlig, understreger svinekonsulenten og fortsætter:

- Vanerne er jo typisk skabt ud af, at vi alle over tid lægger lag på lag i vores rutiner. Vi har bare alle tendens til at glemme at fjerne noget igen. Og det betyder, at man på nogle områder gør noget uhensigtsmæssigt, alene fordi at sådan har man altid gjort.

At blive en del af projektet tager omkring et halvt år fra første besøg, til alt er implementeret. I løbet af perioden får man i alt fem besøg, og allerede i kvartalet efter begyndelsen forventes der ifølge Bjarke Lassesen et løft i produktionen.

Læs også