Skal soen have et kuld mere?

Når der skal fravænnes, og der skal vurderes, om soen skal have et kuld mere frem for at blive slagtet, er der nogle kriterier, der skal med i udvælgelsen for at få de bedste søer videre i systemet.

I den seneste udgave af nyhedsbrevet Trynekontakten fra Velas giver svinerådgiver Elisa Hylleberg Krøyer en række gode råd til den beslutningsproces.

Se på sokortet

- Kuldnummeret – Hvor gammel er soen? Er hun fin og lille, og har hun ellers gjort det godt, kan hun godt få et kuld mere. I princippet er der ikke noget maksimalt antal læg, så længe hun kan klare selektionskravene til et kuld mere, lyder det fra svinerådgiveren.

Elisa Hylleberg Krøyer opfordrer endvidere til, at man ser på antallet af levendefødte.

Har soen de sidste to gange fået godt med levendefødte, eller ligger hun konstant med et lavt antal? Ifølge svinerådgiveren skal der dog ikke frasorteres på baggrund af få levendefødte i de første to læg.

Når det kommer til antallet af dødfødte, anbefales det, at soen skal slagtes, hvis hun de sidste to gange har fået over tre dødfødte.

Desuden opfordrer rådgiveren til, at man ved fravænning vurderer grisene. Er de store og ensartet, eller er der nogle, der er faldet fra? Måske er det ikke soens skyld, hvis nogle grise er faldet fra, derfor er det, ifølge Elisa Hylleberg Krøyer, vigtigt med forhistorie på sokortet.

Er soen i form og fornuftig?

Soen skal også være til at arbejde med for personalet.

- Er soen aggressiv, så personalet i farestalden ikke kan komme til hende, når hun har grise, skal hun slagtes. Der er ingen grund til at risikere liv og lemmer for en aggressiv so, påpeger Elisa Hylleberg Krøyer.

Soens huld skal også vurderes. Er soen for tynd eller for fed?

- Fede søer malker dårligt og skal slagtes. Tynde søer malker for det meste godt, men har større risiko for skuldersår.

En so med skuldersår skal heller ikke videre.

Mælkebaren skal også være i orden. Soen skal have mindst 13 velfungerende patter.

- Hvis soen har yversvamp eller andre problemer med yveret, skal hun slagtes, da hun malker dårligere, og det er meget smitsomt.

Desuden er det vigtigt at vurdere soens ben og klove.

- Soen skal have korte og ensartede klove uden skader og med et godt bentøj, som I forventer kan klare en tur mere i drægtighedsstalden.

Hvad er der så tilbage til løbekortet?

Der skal altid være søer nok til at fylde løbeholdet op, og derfor er det også en ugentlig prioritering at udføre denne opgave med at udvælge de rigtige søer, som skal have et kuld mere.

Ifølge Elisa Hylleberg Krøyer er det for eksempel bedre at tage en so, der får lidt færre levendefødte, til et kuld mere, end soen med dårlige ben, der har en stor sandsynlighed for ikke at kunne klare sig i drægtighedsstalden.

- Seges har lavet et skema, hvor der er sat en række kriterier op for, hvad soen skal kunne leve op til for at blive insemineret igen. Dette er et godt værktøj i kommunikationen imellem personalet i farestalden og løbeafdelingen.