Løsgående søer:: Tilskudspenge kan ende med at gå tabt

For kort tid siden blev der åbnet for ansøgninger om tilskud til at udvide stierne i farestalden, så søerne kan blive løsgående. I alt er der afsat 25 millioner kroner, som man kan søge til at »fremme dyrevelfærd ved omstilling til løsgående søer i farestalde«.

Men selve proceduren for, hvordan man har valgt at behandle ansøgninger, vækker undren hos direktør i Byggeri og Teknik, Flemming Hedegaard. For metoden kan betyde, at mange penge i puljen slet ikke kommer dyrene til gavn.

- Man tager ikke hensyn til, om den enkelte landmand rent faktisk er klar til at begynde at bygge, eller om man først skal til at søge om miljø- og byggetilladelse. Hvis ikke man har de tilladelser på plads, kan det for mange være svært at nå at færdiggøre sit byggeri inden for tidsfristen, siger han.

Deadline for ansøgninger er 10. januar. Og man har to år til at færdiggøre sit byggeprojekt, men den nedtælling begynder ikke 10. januar. Her regner man i stedet to år fra ansøgningstidspunktet.

- Så vi kan risikere, at nogle landmænd, som får bevilget et tilskud, ikke kan nå at bruge det, fordi de ikke både kan nå af få tilladelserne klar og nå at bygge det. Og så vil pengene være spildt, for den toårige periode bliver ikke forlænget, som man ellers har set i andre tilfælde, siger han.

Hvordan vægtes ansøgningerne?

Målet er at højne dyrevelfærden, og det er årsagen til, at man gerne vil udvide arealet pr. so, så de kan slippes løs i farestaldene. Som det er nu, er der ikke en fastsat dansk regel for størrelsen på stierne, men i tilskudsordningen kan man kun søge i intervallet fra 6,0 m2 til og med 7,2 m2 pr. sti.

- Ansøgningerne prioriteres formentlig efter, hvor stor en sti man søger til – altså en større sti (op til 7,2m2, red.) vil få en bedre pointscore. Men her er det vigtigt, at man forbereder sig, for en større sti giver ikke nødvendigvis bedre dyrevelfærd og bedre produktionsresultater. Og større stier giver større stalde og flere omkostninger til miljø og selve byggeriet, siger Flemming Hedegaard.

De 6,0 m2 er samtidig minimumskravet til, at man overhovedet kan ansøge om tilskud. I Tyskland har man lagt sig fast på en anbefaling om minimum 6,5 m2 pr. sti. Og hvis danske producenter skal gøre sig håb om at sælge dyr til Tyskland, har Flemming Hedegaard en klar anbefaling.

- Jeg kan ikke forestille mig, at tyske producenter kommer til at købe dyr fra gårde, hvor soen i farestalden har mindre en 6,5 m2. Så jeg vil anbefale, at man som minimum retter sig efter den tyske anbefaling, siger han.

Som sagt er det endnu kun en anbefaling, men hvis man ser flere år frem i tiden, forudser han, at det også bliver et lovkrav i Danmark, selv om stistørrelsen endnu er uvis.

- Der er dog flere usikkerheder, for EU arbejder med flere forslag, og det er ikke sikkert, at man ender med samme resultat som i Tyskland, så man skal være afklaret, siger han.

En kollegial opfordring

Forleden afholdt SvineRådgivningen sammen med Byggeri & Teknik temaeftermiddag i Sagro´s hus i Herning om nybyggeri af svinestalde.

Hvis man ser på, hvordan det går i grisebranchen generelt, kan man spørge, om det overhovedet var det rette tidspunkt til en sådan temaeftermiddag, det er næppe overvældende mange, der i skrivende stund overvejer at låne flere penge.

- Timingen kan godt få os til at se ud, som om vi er tonedøve. Men vi gjorde det udelukkede, fordi man på tirsdag åbner for ansøgninger, siger Flemming Hedegaard.

Som tidligere anført er puljen på 25 millioner kroner, og hvert støttet projekt vil få dækket 40 % af et fastsat beløb på 4.000 kroner pr. m2 faresti til byggeomkostningerne. Et krav er, at den samlede byggesum mindst skal være 500.000 kroner. Det betyder, at puljen hurtigt kan blive tømt for midler, på trods af at branchen overordnet set er presset rent økonomisk.

- Derfor vil jeg opfordre folk til at overveje en ekstra gang, om man nu kan nå at færdiggøre byggeprojektet inden for to år. For hvis ikke, kunne pengene have gået til en kollegas dyr i stedet for, siger han.

De 25 millioner kroner udgør én ud af i alt 10 puljer på i alt 244 millioner kroner, som skal fremme forskellige indsatser inden for landbrugets fem store sektorer. Dem kan man læse mere om i dette link.

Læs også