Norditaliensk svinebesætning ramt af ASF

Tidligere på sommeren blev det første tilfælde af afrikansk svinepest (ASF) fundet i provinsen Lombardiet i Norditalien i et dødt vildsvin. Nu er sygdommen også konstateret i en svinebesætning i den norditalienske provins, hvor en besætning med 166 svin rapporteres ramt.

Det skriver PigProgress mandag.

Ifølge branchemediet markerer udbruddet det første tilfælde af ASF i en tamsvinebesætning i den nordlige del af landet, hvor også størstedelen af Italiens svineindustri er koncentreret.

Af de 166 svin i besætningen var 130 af dem smittet. Alle svinene er enten døde af sygdommen eller aflivet for at forhindre smitten i at sprede sig.

Ifølge de italienske myndigheder er der tale om et isoleret udbrud, men overvågningen af omkringliggende svinebedrifter er blevet styrket.

Læs mere om Afrikansk svinepest

ASF er en virussygdom med høj dødelighed. Derfor er der stort fokus på effektiv smittebeskyttelse for at undgå et udbrud på dansk jord.

Læs mere her

Læs også