Skal du med til Grisekongres 2023 – dansk svineproduktions store årlige begivenhed? Den afholdes som sædvanligt i uge 43 og tilmeldingen er åben.
Landbrug og Fødevarer og Seges Innovation inviterer igen i år svinebranchen til kongres i Herning, som finder sted den 24.-25. oktober i MCH Herning Kongrescenter.
Kongressen er en mulighed for at blive endnu klogere på, hvad der rører sig politisk og fagligt i branchen, hvad enten man er ejer, driftsleder eller medarbejder.
- Udfordringerne i branchen er mange og til at føle på. I et marked, hvor afregningspriserne ikke altid følger omkostningerne, er det afgørende at stå sammen og holde fokus. Vores fremtid i dansk griseproduktion afhænger af vores evne til at samarbejde. Til at udvikle os. Og ikke mindst vores dygtighed. Vores fremtid er bæredygtig, har stort fokus på dyrevelfærd og er klimaneutral. Den er båret af vores fælles ambition om at skabe en stærk, dansk griseproduktion, som også i fremtiden leverer kvalitetsfødevarer til glade forbrugere verden over, lyder det fra arrangørerne.
Tilmeldingen er åben.