Hjernebetændelse, streptokokker og transportsyge efter fravænning kan alle være symptomer på verotoksin i tarmen. Det kræver vaccine og ikke antibiotikabehandling.
- Verotoksin (Vt2e toksin) er mere udbredt, end vi tror. Især efter udfasningen af zink.
Sådan indleder Anne Mette Strunz, teknisk chef, gris hos Hipra Nordic, sin samtale med avisen og lader forstå, at mange symptomer, der opdages i svinestalden, behandles med antibiotika uden yderligere undersøgelse.
- Og det er en fejl. Mange symptomer på verotoksin er de samme som for hjernebetændelse, streptokokker og transportsyge. Og veroteksin kan vi vaccinere mod, siger hun.
Sammenfald af symptomer
Verotoksin (Vt2e toksin) er direkte forbundet til den samme slags bakterier, som giver fravænningsdiarré hos grisene. E.coli bakterier kan nemlig - udover at producere toksiner som giver velkendt diarré - også producere verotoksin.
På grund af sammenfald af symptomer er det vigtigt at have verotoksin i tankerne, når der observeres symptomer på hjernebetændelse, streptokokker og transportsyge efter fravænning.
- Kun med den rette diagnose kan problemerne løses, lyder det.
En verden af bakterier i grisen
Verotoksin produceres af E. coli bakterier. E. coli bakterier giver også spædgrisediarré og fravænningsdiarré.
- Hver gris har sit eget mikrobiom. Mikrobiomet er hele det samfund af bakterier der findes indeni og udenpå grisen. Også de bakterier, der lever i grisens mave-tarmkanal. Mikrobiomet kan ændre sig over tid og påvirkes. For eksempel kan dominerende stammer af E. coli i tarmen variere fra den ene dag til den anden. Den største spredning og stamme variation finder sted i tyndtarmen, mens antallet af bakterier i tyktarmen forbliver mere konstant, forklarer Anne Mette Strunz.
Hun understreger, at de E. coli bakterier som producerer verotoksin hører til i tyndtarmen.
- Pattegrisens tarm udvikler receptorer for fimbrie adhæsin F18 omkring 20. levedag. Når bakterierne koloniserer tyndtarmen og binder sig til disse receptorer, kan de begynde at udskille verotoksin. Det dannede toksin går over i blodbanen og spreder sig til målvævet. Her ødelægger toksinet væggene i blodkar. Dette kan føre til væskeansamlinger, der eksempelvis kan trykke på hjernen og dermed give de samme symptomer som hjernebetændelse.
Symptomer afhængig af mængde
Det er mængden af bakterier og graden af tilhæftning, der bestemmer udviklingen af symptomer.
Sværhedsgraden af de symptomer der ses, er derfor afhængig af graden af bakterie-kolonisering og kapacitet for at producere verotoksin. Derfor er det ikke en »alt eller intet« situation.
- Der kan være forskellige mængder af toksin i de forskellige grise. I nogle grise vil der dannes meget toksin, og de vil have mange symptomer, mens der i andre grise er dannet lidt toksin, forklarer Anne Mette Strunz og minder om, at det er vigtigt at huske på, især når det gælder slagtesvineperioden.
- Slagtesvinenes vækstfase kan være påvirket af verotoksin, selvom der ikke ses klassiske symptomer. Her kan ses nedsat tilvækst, siger hun og påpeger, at det må forventes, at en lav grad af verotoksin i blodet og væv kan skade dyret negativt.
Risikofaktorer
Risikofaktorerne er mange. Og idet sygdommen er direkte forbundet til de samme E. coli bakterier, som giver fravænningsdiarré hos grisene, er det vigtigt at kigge på alle de tiltag, som kan gøres for at holde fravænningsdiarré fra døren.
- Fravænnings-stress, hygiejne, fodersammensætning, -kvalitet og -mængde er blot nogle af de utallige risikofaktorer, lyder det fra den tekniske chef.
Sværhedsgraden af de symptomer der ses, er afhængig af graden af toksinproduktion.
Akutte symptomer ses typisk i de første uger efter fravænning eller foderskift. Disse symptomer ligner rigtig meget hjernebetændelse, streptokokker og transportsyge.
Tabsvoldende toksin
Derfor er det yderst vigtigt at have verotoksin i tankerne, når der observeres symptomer på hjernebetændelse, streptokokker og transportsyge efter fravænning.
Mildere symptomer ses hos de grise, hvor mængden af verotoksin ikke er så stor. Her beskadiger toksinet i nogen grad blodkar i tarmen og kan forårsage nedsat- og uensartet tilvækst. Yderligere åbner disse beskadigelser af blodkar op for andre bakterier som streptokokker og beskadigelser af blodkar kan føre til vævsnekroser for eksempel i grisens halespids.
- Tal med din dyrlæge om verotoksin. Verotoksins påvirkning af grisen er tabsvoldende, skal erkendes og tages hånd om. Kun med den rette diagnose kan problemer løses, fastslår Anne Mette Strunz.
Hipra
Hipra er en bioteknologisk medicinalvirksomhed, der fokuserer på forebyggelse af dyrs og menneskers sundhed, med en bred vifte af yderst innovative vacciner og en avanceret diagnostisk tjeneste.
E. coli bakterier
VTEC er en forkortelse for de E. coli bakterier, der producerer Vt2e toksin. Yderligere findes der to væsentlige grupper af E. coli bakterier som hedder ETEC og EPEC. Det er henholdsvis de E. coli bakterier, som giver spædgrisediarré og dem, der giver fravænningsdiarré.
For at E. coli bakterier kan »sætte sig fast« på tarmslimhinden, har de brug for fimbrie adhæsiner.
De forskellige E. coli stammer med deres forskellige adhæsiner kan producere forskellige slags toksiner. Toksinerne ødelægger tarmen, laver skader på blodkar og giver væskeudskillelse.