Årets særlige indsats går til tre producenter

Tre bornholmske producenter vinder Årets særlige indsats for at redde bornholmske arbejdspladser på øens slagteri.

En plan, som holdt hånden under bornholmske slagteriarbejdere i en periode med færre slagtninger. Det udløser prisen Årets særlige indsats til tre bornholmske griseproducenter.

Sanering for sygdommen PRRS blandt bornholmske griseproducenter betød færre grise til Danish Crown i Rønne for en periode – og dermed også en række lukkedage og nedgang i slagteriets indtjening. Det kunne koste arbejdspladser – medmindre der blev gjort en særlig indsats. Og den indsats kom fra de tre bornholmske griseproducenter Peter Brandt Kofoed, Preben Bjerregaard og Jesper Lund Kofoed – alle desuden medlemmer af Danish Crowns repræsentantskab på Bornholm.

Det blev fejret i forbindelse med årsmødet i Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris tirsdag formiddag.

Med prisen følger 10.000 kroner.

Læs mere om Grisekongres

Bliv klædt på til Grisekongres 2023 i ugens tema i Effektivt Landbrug, hvor vi bl.a. dykker ned i sundhed og smittebeskyttelse i besætningen, staldindretning til fremtiden og fokus på fodring og råvarekvalitet.

Læs mere her

Læs også