Det er ulovligt at halekupere grise rutinemæssigt. Fødevarestyrelsen oplyser, at hver tredje landmand fik sanktioner i en stikprøvekontrol - blandt andet på grund af mangelfuld dokumentation for behovet for halekupering.
Danske grise får sjældent lov til at beholde hele deres hale. Cirka 95 procent af de grise, som ender på danske slagterier, har fået kuperet halerne, og tallet er højere for grise, som bliver sendt ud af landet. Årsagen er, at grise med hele haler risikerer halebid. Det oplyste Fødevarestyrelsen for nyligt i en pressemeddelelse.
- Halebid kan hurtigt spredes i en besætning. Det gør ondt på grisene og giver risiko for sår og infektioner, der er så alvorlige, at grise må aflives. Derfor har landmændene lov til at forebygge smerte og infektioner ved at klippe en lille del og maksimalt halvdelen af grisenes haler, udtaler enhedschef i Fødevarestyrelsen, Christian Strøyer i meddelelsen, hvor han tilføjer, at halekupering skal ske, inden grisene er fire dage gamle.
Halekupering er dog kun tilladt, hvis landmanden har vurderet og dokumenteret, at det virkelig er nødvendigt.
Manglende dokumentation i kontrol
I en stikprøvekontrol har Fødevarestyrelsen kontrolleret, om reglerne for dokumentation er opfyldt i 400 besætninger. 30 procent af landmændene fik sanktioner med én eller flere indskærpelser, herudover blev der givet et påbud og fire politianmeldelser. Mere end halvdelen af sanktionerne (53 procent) blev givet for manglende eller mangelfuld dokumentation af behovet for halekupering.
Udover dokumentation skal der også være en plan for, hvordan og hvornår landmanden vil forbedre staldforholdene eller driftsledelsen, så fremtidige halebid undgås. Fødevarestyrelsen oplyser endvidere, at halebid blandt andet kan forebygges ved ændret staldindretning, ændret ventilation og øget fokus på tildeling af halm og beskæftigelsesmaterialer.
Der skal arbejdes med forebyggende løsninger
Det oplyses endvidere, at der i nogle besætninger afprøves løsninger, der skal medvirke til at forebygge halebid. I 16 procent af de kontrollerede besætninger var der kuld med grise, der ikke var halekuperet.
- Det er vigtigt, at landmændene arbejder med løsninger for at undgå halebidning. Ud af de landmænd, som gør det, rapporterer hver tredje, at de har opnået gode resultater, siger Christian Strøyer.
I 2024 kontrollerer Fødevarestyrelsen igen, om halekuperingsreglerne bliver overholdt. Det sker med stikprøvekontrol af mellemhandleres salg af grise. Også de skal have dokumentationen i orden, hvis halekupering af grisene har været nødvendig.
Du kan læse mere om kontrolkampagnen og resultaterne på Fødevarestyrelsens hjemmeside.