Vaccinen er allerede godkendt til pattegrise, søer og gylte til beskyttelse mod PRRS type 1.

Med den nye godkendelse er immuniteten udvidet til 26 uger hos polte, gylte og søer – det samme som den allerede godkendte immunitet efter vaccination af pattegrise. Ligeledes medfølger i den nye godkendelse, at immunitet indtræder allerede 21 dage efter vaccination. 

Kan hjælpe reproduktionen
Vaccinen Suvaxyn PRRS MLV indeholder et svækket PRRS-virus af den europæiske stamme - nu kaldet type 1. Vaccinen stimulerer aktiv immunitet overfor PRRS-virus og reducerer herved virus i blodet og virus-udskillelse i næsesekret som følge af infektion med europæiske stammer af PRRS-virus. 

Vaccination af klinisk raske søer og polte før drægtighed har desuden vist sig at kunne nedsætte smitten via fosterhinder, som PRRS-virus kan forårsage i sidste tredjedel af drægtighedsperioden. Samtidig kan vaccination nedsætte negative indvirkninger på reproduktionen, herunder reducere antallet af dødfødte, virus i blodet hos smågrise under fødsel og fravænning, lungelæsioner samt viruskoncentrationen i lungerne hos smågrise ved fravænning.

Plan for vaccination 
Suvaxyn PRRS MLV kan gives som en enkelt injektion á 2 ml til pattegrise allerede fra de er 1 dag gamle. Søer og gylte gives ligeledes en enkelt injektion á 2 ml, inden de føres ind i en bestand af søer, cirka 4 uger før avl. Massevaccination kan bruges til seropositive besætninger, hvor tilstedeværelsen af europæisk PRRS-virus er fastslået. 

Suvaxyn PRRS MLV er receptpligtig og fås som en frysetørret vaccine – lyofilisat – og der medfølger solvens til injektion. Vaccinen indeholder en modificeret stamme af levende PRRS-virus, stamme 96V198, som er blevet svækket, så den ikke forårsager sygdom. Besætningsdyrlægen kan ordinere vaccinen til din besætning efter nærmere vurdering af smittemønsteret. 
 

Danmark saneres for PRRSSvin