Fremdrift i plan for bedre velfærd for svin
Der er sket fremskridt på flere af områderne i handlingsplanen for bedre velfærd for svin, oplyser miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Der vil blive krav om skriftlig dokumentation for, at landmanden har forsøgt at forebygge halekupering. Samtidig skal han bruge et risikovurderingsværktøj udviklet af Fødevarestyrelsen til at forebygge halebid, varsler miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).
I et svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg gør miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) status på fremdriften på initiativerne i handlingsplanen for bedre velfærd for svin.
Svaret trækker tråde tilbage til et samråd om handlingsplanen den 4. oktober sidste år, hvor ministeren blev afæsket svar på, hvordan regeringen vil sikre mere fremdrift i forhold til at realisere målene i handlingsplanen.
I sit svar skriver ministeren, at han siden da har drøftet handlingsplanen på en række møder med branchen, Dyrenes Beskyttelse, DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation, Forbrugerrådet Tænk og Den Danske Dyrlægeforening.
Vel modtaget
- Siden samrådet og mine møder med interessenterne er der iværksat forskellige initiativer, og der er sket fremskridt på flere af handlingsplanens områder, skriver Esben Lunde Larsen, som noterer sig, at svinebranchen har taget godt imod nye regler, der giver landmanden mulighed for at lokalbedøve forud for kastration, efter at branchen har lovet at stoppe med kastration uden bedøvelse senest i år.
Samtidig har Dyrenes Beskyttelse oplyst, at de indfører et krav om lokalbedøvelse forud for kastration under mærket »Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse« fra 1. august 2018.
Esben Lunde Larsen har derudover bevilget 10 millioner kroner til åbning af en farestaldsordning i 2019, så landmænd også næste år får mulighed for at søge om støtte til etablering af løsdrift i farestalde.
Halekupering
Ministeren meldte i december 2017 ud, at der er behov for at sætte mere målrettet ind overfor halekupering.
- Der vil blive krav om skriftlig dokumentation for, at landmanden har forsøgt at forebygge halekupering. Fødevarestyrelsen er ved at udvikle et risikovurderingsværktøj, som landmanden skal bruge til at forebygge halebid. Det værktøj skal både være en hjælp til landmanden og et udgangspunkt for kontrollen, skriver ministeren i svaret.
EU-Kommissionen lavede den 9.-13. oktober sidste år en undersøgelse af Danmarks foranstaltninger for at forhindre halebidning og rutinemæssige halekuperinger af svin. Fødevarestyrelsen har endnu ikke modtaget den endelige rapport fra EU-Kommissionen.
Uddannelse
Ministeren noterer sig også, at målet om at skabe større valgmulighed for forbrugerne i forhold til produkter med bedre dyrevelfærd for svin er nået. Det er sket i form af et dyrevelfærdsmærke, der blev lanceret i maj 2017 for fersk grisekød og i december 2017 også for forarbejdet svinekød.
I december 2017 blev en lovændring af dyreværnsloven og lov om hold af dyr (uddannelseskrav og offentliggørelse af kontrolresultater) enstemmigt vedtaget.
- Jeg forventer fortsat, at en bekendtgørelse med regler om uddannelse for den besætningsansvarlige for malkekvæg, svin og æglæggende høner kan træde i kraft 1. juli 2018, skriver ministeren.
Til september får Folketingets fødevareudvalg en tredje evaluering af handlingsplanen.
