Mange af de 550 grise på lastbilen mistede livet ved et uheld på hovedvej 25 mellem Jels og Vamdrup. Det lå klart, da det var lykkedes at få lastbilen med de 550 grise op at stå igen takket være muskelstærke lastbiler.

Grisene var fordelt på lastbilens fire dæk, og mange blev mast ihjel, da lastbilen lagde sig om på siden.

Der var dog også grise, der overlevede den ublide medfart.

- Jeg synes faktisk, det ser forholdsvis godt ud derinde, sagde dyrlæge Peter Gram, Svinevet, Haderslev.

Han hentydede dermed til, at han ved sådanne uheld ofte oplever mange grise, der har brækkede ben, men stadig er i live. Her kunne grisene stadig gå rundt.

Chaufføren slap uskadt fra uheldet.

For nogle år siden væltede en grisebil i den samme rundkørsel – blot i modsat retning.

Svin