Manglende diegivning kan skade soens kirtler
Lige efter kuldudjævning er der i gennemsnit én pattegris, som ikke dier ved hver diegivning. Det kan føre til, at nogle kirtler tørrer ud, så der vil mangle en funktionel mælkekirtel, når alle grise senere i dieperioden dier samtidig.
Når én eller flere patter ikke dies de første dage af dieperioden, kan det føre til, at kirtlen tørrer ud. En ny undersøgelse fra Seges Svineproduktion viser blandt andet, at der er behov for flere undersøgelser af pattegrisenes brug af yveret igennem den første uge af dieperioden. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
Det antages, at hver pattegris skal have adgang til en funktionel mælkekirtel for at klare sig frem til fravænning. Det kan derfor være et problem, at der ofte er én eller flere grise, som ikke dier de første dage efter kuldudjævning. Det kan muligvis føre til, at én eller flere mælkekirtler tørrer ud eller får lav mælkeydelse.
Dag 8 var det kun ved hver fjerde diegivning, at det ikke var alle grise, som diede, viser en undersøgelse fra Seges Svineproduktion. Hvis en eller flere kirtler har nedsat funktion dag 8, kan det medføre dårlig trivsel for den gris, som dier denne patte.
Der var store forskelle mellem kuldene i, hvor mange grise som var ved en patte ved hver diegivning. De fleste gange der blev observeret en gris, som ikke diede, var det en anden gris end den, som var fraværende, sidste gang soen gav die.
Grise falder fra
Når én eller flere patter ikke dies de første dage af dieperioden, kan det føre til, at kirtlen tørrer ud. Når alle grise i kuldet senere i dieperioden er meget motiverede for at komme samtidig til yveret, kan den/de udtørrede kirtler ikke længere ernære en gris, og så kan én eller flere grise falde fra eller dø af sult. Dette kan forklare, hvorfor der de første syv dage i dieperioden ofte flyttes grise, da de ellers bliver efternølere eller vil dø af sult.
I to af kuldene i forsøget var der mange grise, som ikke kom til yveret ved diegivning. Det antages, at de to søer, som passede disse to kuld, ikke fungerede optimalt, så grisene foretrak at drikke mælk fra drikkekoppen. I de øvrige seks kuld var det i gennemsnit 93 procent af grisene, som diede dag 1, mens 98 procent af grisene diede dag 8. Det svarer til, at der ved hver diegivning dag 1 var én gris i gennemsnit, som ikke diede. Hvis det er den samme patte, som ikke dies, så vil mælkeydelsen falde, og dies patten ikke i tre døgn, så vil den tørre ud.
Behov for flere undersøgelser
Det konkluderes i undersøgelsen, at der bør gennemføres flere undersøgelser af pattegrisenes brug af yveret igennem den første uge af dieperioden. Dette skal afklare, om der er en sammenhæng mellem grisenes brug af de enkelte kirtler, kirtlernes funktion og søernes evne til at passe et stort kuld grise.
Det bør også undersøges, om alle kirtler holdes i gang, hvis der lægges flere grise til soen i starten af diegivningen, end soen har mælkekirtler til. Denne strategi anbefales dog ikke i praksis, da det vil øge antallet af grise, som skal flyttes til opsamlingssøer i løbet af dieperioden. Dette vil reducere fravænningsvægten og øge pattegrisedødeligheden for de grise, som ikke bliver flyttet i tide.
Læs meget mere om undersøgelsen i erfaring nr. 1901 via svineproduktion.dk.
