Der er ikke noget nyt på smågrisemarkedet, meddeler Danske Svineproducenter el i et nyhedsbrev, hvor der bliver meldt om uændret Nord-West-notering.

Og intet nyt kan være lig med godt nyt for dem, der håber, at slagtesvinenoteringerne stiger, lyder det i analysen fra Danske Svineproducenter:

- Da smågrisenoteringerne typisk falder på denne årstid, er de nuværende stabile priser på smågrisemarkedet en god indikator for, at mange markedsinteressenter forventer stabile eller stigende slagtesvinenoteringer i de kommende uger, lyder det.

Her lyder det videre, at efter den seneste nedjustering af den tyske slagtesvinenotering øger de store tyske slagterier ikke prispresset.

- På hjemmemarkedet håber slagterierne på nye impulser i forbindelse med det gode vejr i weekenden og den sluttende ferietid i Tyskland. På eksportmarkederne fortsætter specielt grisepriserne i Kina med at stige. I første halvår var Tyskland i stand til at øge eksporten til Kina med 38 procent. For tiden er markedssituationen på grisemarkedet i balance i Tyskland, men det er åbenlyst, at det er eksportmarkederne, der bestemmer den videre prisudvikling i Europa.

 Den tyske VEZG-smågrisenotering indikerer, at Nord-West noteringen i næste uge vil være uændret 57,00 euro (462 kr. inkl. vægtregulering).

Nord-West noteringen er mandag uændret 57,00 euro. Nord-West noteringen for 8-kilos grise er i dag ligeledes uændret 37,40 euro.

 

Svin