Den nationale screening for mavesår hos søer, som blev iværksat i 2017, er nu gået ind i sit sidste år, hvor der skal indsamles maver fra cirka 650 besætninger.
I screeningens første to år blev der undersøgt 18.548 maver fra 1.133 besætninger, hvor de 723 besætninger blev færdigscreenet. I første kvartal af 2019 er yderligere 75 besætninger færdigscreenet, hvilket betyder, at Seges Svineproduktion nu er oppe på 798 færdigscreenede besætninger.
Af de 75 besætninger, der blev færdigscreenet i første kvartal af 2019, er der ingen, der havde mere end 10 ud af 20 maver med svære mavesår, og dermed skal ingen af disse have udarbejdet en handlingsplan.
Samlet set er der p.t. udarbejdet handlingsplaner i 28 ud af de 798 færdigscreenede besætninger (3,5 procent).
Læs mere om kampagnen og find temasiden om mavesår via svineproduktion.dk.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.