Det er emner under overskriften: Klima & udvikling der er på programmet, når der i år holdes Temadag for udendørs svineproduktion.
SvineRådgivningen sætter atter fokus på specialiseret rådgivning indenfor økologi- og frilandsproduktion. I den forbindelse afholdes, i samarbejde med Seges Økologi-Innovation, Temadag for udendørs svineproduktion 2021 under overskriften: Klima og udvikling.
Arrangementet afholdes tirsdag den 20. april fra klokken 9-16 – og ikke som først planlagt i marts. Det satte Covid19 en kæp i hjulet for.
Programmet for dette års temadag byder blandt andet på indlæg vedrørende »Den klimaneutrale gris«. Der er et indlæg v/ Gustaf Bock, Director, Sustainable Farming - Danish Crown. Chefforsker Frank Oudshoorn fra Seges Økologi Innovation vil i sit indlæg komme ind på klimaberegninger på bedrifts- og produktniveau.
Indenfor samme emne vil økologisk svineproducent Nicolaj Pedersen fra Hovborg komme ind på hans tanker om klima og udvikling på hans bedrift. Desuden vil omdrejningspunktet i dagens afsluttende debat være - fortsat udvikling i udendørs produktion – hvordan? v/producent og formand for Økologisektionen L&F, Hans Erik Jørgensen.
Dagens program byder endvidere på veterinærer indlæg, blandt andet vedrørende soens sundhed og betydningen for pattegrisedødelighed, samt indlæg vedrørende græsprotein og fravænning uden zink i praksis.
Find mere om tilmelding og se hele programmet på svineraadgivningen.dk. Temadagen finder sted hos Landbrugscenteret Sagro i Billund.
cab@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 20 96 65